Julejazz - Per Møllehøj/Jesper Thorn/Terkel Nørgaard

17. december 2016, 20:00

 

Traditionernes fest

Vi kan godt lide traditioner. Noget man kan vende tilbage til år efter år. Noget der samler vores bar og som jer, der er kommet her igennem mange år kan nikke genkendende til (for jer der aldrig har været til det før, er det bare om at holde jer til!). 
Vi holder så meget af traditioner, at vi rent faktisk elsker dem. Og julen er jo traditionernes fest, derfor kan der ingen jul blive uden at Terroiristen præsenterer den årlige Julejazz. Igen i år, som traditionen foreskriver, får vi fint besøg af guitaristen Per Møllehøj, bassisten Jesper Thorn og vores med-Terroirist trommeslageren Terkel Nørgaard. De vil til lejligheden (ligesom sidst år, forrige år osv) spille en masse herlige jazzstandards fra den store sangbog af amerikansk art. Numre som “I remember JUL”, “JUL be so nice to come home too”, “All of JUL”, “JUL and the night and the music” og “I’ll be seeing JUL” m.fl.

Bordreservation anbefales på det varmeste!

Vel mødt!