WJ Christopher Melin

6. december 2017, 18:30

I 2011 startede han sin egen import af økologiske, biodynamiske vine og ofte (og helst) uden tilsætninger. Han har selv arbejdet på bl.a. Ved Stranden 10 og Relæ, og har en universitetsgrad i Fødevarevidenskab. Han er medejer af Vin de Table i KBH NV og den ene halvdel af ciderproducenten Æblerov.
Manden med de mange jern i ilden er Christoper Melin, der ses overalt i byen, cyklende rundt på sin lange cykel med vinkasser fra sin import Melin Vin slæbende efter sig, og onsdag d. 6. december er han den næste WJ i rækken, hvor bl.a. Frank Cornelissen, Bo Bratlann, Susanna Grassi, Nils Thyge, Mads Rudolf m.fl. tidligere har haft fornøjelsen.

Denne aften består smagesættet af vine fra producenterne Weingut Peter Jakob Kühn (Rheingau), Claude Buchot (Jura) og Jean Ginglinger (Alsace).

Weingut Peter Jakob Kühn
Biodynamiker med stort B. Af mange set som noget af det mest outreret inden for VDP, men har i de senere år fået den brede anerkendelse, og sønnike har overtaget vinificeringen. Store vine med frisk syre.

Rheinschiefer 2016
Amphora 2011
Spätlese 2016

Claude Buchot
Claude var en af de første til at blive økologisk certificeret i Jura i start 80’erne, og i dag vedligeholder han sine 4 hektar i det sydlige Jura med hest. Desuden stoppede han med at tilsætte svovl i 2006. Hans vine er yderst ukendte for det meste af verden, og spænder fra frisk Poulsard til oxidative hvide på Savagnin.

Poulsard 2014
Au Chateau 2016
Vin Jaune 2009

Jean Ginglinger
I en kælder i Pfaffenheim i Alsace, har Jean 20-30 fade stående, der alle stort set ender med at blive hver sin vin. Det skyldes en blanding af stor passion og et legende sind, og Jean er ikke bange for at finde på nye ting og blandinger. Der er også her stor spændvide i vinene fra det lyse saftige, til det store og komplekse.

Pinot Noir Entre Ciel et K 2016
Pinot Blanc 2015
Gewürztraminer Steiner 2015