Vittorio Graziano

Vittorio Graziano i Castelvetro, Modena, er manden, der, som den første i nyere tid, genoptog den traditionelle flaskegæring - naturgæring forstås - uden tilsætning af sukker, uden degorgering, uden svovlning – hans vine er kun frugten af førsteklasses markarbejde (uden herbicider, pesticider og kunstgødning) og så Vittorios omhyggelige håndarbejde.

Vindyrkningspraksis og kælderarbejde

Hans marker på blot 5 hektar er beplantede med gamle sorter, nogle næsten uddøde, Han laver klassisk, rød Lambrusco på Lambrusco di Grasparossa, Malbo Gentile, og et par andre mystiske sorter. Druerne afstilkes og vinen gæres delvist i glasfiberbeholdere. Med 10 g restsukker tilbage i mosten aftappes vinene på flaske med gæren, hvorefter andengæring forløber i flasken. Ufiltreret og uden svovl. Fantastisk vin, der endelig viser, hvorfor Lambrusco oprindeligt var en anset vin.

Den samme vinifikation bruges ved hans hvid frizzante vin, lavet på to typer af lokale Trebiano-druer og tre andre sorter, som selv Vittorio ingen anelse har om hvad de hedder. Han fremstiller er rosato frizzante også lavet på 100 % Lambrusco Grasparossa.