Kære med-Terroirist. 

I dette nyhedsbrev har vi følgende vinøse nyheder til dig: 

Nye vine

Månedskasse

Kongen af Etna v. 2.0

Husk at vores nyhedsbrev nydes bedst i med selskab af et godt glas vin. 
 
Skål og god læsning!

 

Nye vine / Nye årgange

Juli var en våd måned på flere måder: Jazz Festivalen sørgede for en masse tørstige og jazzglade mennesker i gaden, og vi fik puklet løs inden vi sendte baren på to ugers velfortjent og tiltrængt sommerferie. Samtidig sørgede vores producenter for at sende en masse ny vin herop mens ferien stod på, så vi derved kunne åbne dørene op for en ny sæson med en masse nyt på hylderne. Ah men altså.

Der er kommet en del nyt hjem, og mere er på vej i skrivende stund, så for at starte et sted spinder vi en vinflaske, og halsen peger på: grænsen mellem Italien og Slovenien, godt! Her bor bl.a. Bressan (i Isonzo) og laver både vin i Isonzo og Collio. Han har sendt friske og “unge” forsyninger af hans to klassikere Ego (Shioppettino & Cab. Franc) og Schioppettino, begge i årgang 2013. Hans orange Carat på Tocai Friulano, Malvasia & Ribolla Gialla er ligeledes hjemkommet, her i årgang 2016.
Ca. 20 km syd på bor Benjamin Zidarich i Carso, og har sendt sine tre klassiske orangevine op til os: Vitovska og Prulke (Vitovska, Malvasia & Sau. Blanc) med 10-12 dages maceration, og Malvasia med 5 dages maceration - alle fra årgangen 2017.
Fra Arcania længere mode nord i Rive d’Arcano, tæt på Udine i Venezia Giulia har vi fået tre tørstslukkere i form af Pinot Grigio 2018, Verduzzo 2018 og Refosco 2018, sidstnævnte uden svovl.
Nordvest for Verona, nærmere bestemt San Pietro i Valpolicella, hvor Monte Dall’Ora holder til, har vi fået deres Saseti 2018, Camporenzo 2016 og deres nye vin: San Giorgio Alto 2015 hjem. San Giorgio stammer fra en mark med gamle stokke beliggende på bakken af samme navn i ca. 500 meters højde, der besidder et ganske særligt terroir.
På vej mod Piemonte, for der skal vi hen, støder vi ind i Arpepe i Sondrio, Valtellina i Lombardiet, hvis 100% Nebbiolo vine de senere år opnået en endnu større anerkendelse internationalt set. Mange nye årgange har vi ikke fået hjem fra dem, i det fleste tilfælde faktisk bare mere af de vi havde, thi det var så godt. Men det er blevet til Il Pettirosso 2016, storebroren til Rosso di Valtellina, samt Inferno 2015 fra én af de tre subzoner, Inferno, Sassella og Grumello.
I Piemonte starter vi i det nordlige hos Anzivino, der bl.a. arbejder i områderne Coste della Sesia og Gattinara, hvorfra vi har fået de sidste flasker af hans Nebbiolo 2013 fra Coste della Sesia, samt en god slat Gattinara 2013, også på ren Nebbiolo.
Længere nede sydpå i Piemonte hos den altid tørstige Osvaldo Barberis har vi fået hans hvide Nascetta retur. Denne sjældne grønne sort, det led samme skæbne som Timorasso og var næsten borte indtil man i starten af 90’erne genopdagede sorten, og begyndte at plante den ud, hvor der i dag er en lille håndfuld producenter, der dyrker og laver vin på druen. Osvaldo har sendt os hans årgang 2018, tak for det. Fra samme år har vi fået Valdiba på 100% Dolcetto og med lidt år på bagdelen, Cesca 2016 på 100% Barbera fra Alba.
Den ene af vores to nye Piemonte-producenter, Giuseppe Nada, laver også en fortrinlig Dolcetto fra Alba samt en mineralsk og elegant Nebbiolo fra Langhe. Begge er landet hos os i årgang 2018.
Rosinen i pølseende i dette længere “oprids hvilke vine vi har fået og få det til at lyde interessant og varieret samtidig-skriv” er gode gamle Claudio fra Giacomo Fenocchio, der (indsæt trommehvirvel…), også har lavet en Dolcetto. Det er jo slet ikke noget nyt, udover årgangen er det, nemlig 2018. Og den smager godt, men det er jo heller ikke noget nyt sådan set.

… Nårh jo, listen over nye vine er denne gang SÅ lang, at der let glipper en god flaske af pallen, som man siger (eller var det en kasse?) Hvor om alting er:
Paolo Bea fra Montefalco i Umbrien har også sendt os nye og friske forsyninger, der dog er “nye” med anførselstegn, præcis som det plejer. Vi har fået hans orange Arboreus 2012 på 100% Trebbiano Spolentino, San Valetino 2011 på hovedsaglig Sangiovese og Montepulciano, Pipparello 2011 på Sangiovese, Montepulciano og Sagrantino samt flagskibet, fyrtårnet, den legendariske, the icing on the cake: Pagliaro 2011 på 100% Sagrantino. Bum!
Fra Sicilien har vi fået Valdibellas orange Sulle Bucce 2018, der tidligere fra heddet Grillo Sulle Bucce, men sådan skulle det ikke være i år. Den er for i øvrigt helt uden svovl i år, hvilket er første gang. OG - Frank Cornelissen, Franky Boy, Franko Nielsen - kær vinmager har mange navne: Den ukronede rosékonge har sendt os Susucaru Rosato 2018 på en flot blanding af Malvasia, Moscadella, Insolia, Cattaratto og Nerello Mascalese, samt Munjebel Bianco 2017 (50% Grecanico Dorato og 50% Carricante), som bekendt er hvid/orange. De allersidste flasker, der lige nåede at komme med på listen er Burja Estate / Primoz Lavrencic i Vipava-dalen, her har vi fået hans Burja Bela 2017 med en lille uges maceration, lavet på Rebula, Italiensk Riesling (også kendt som Welschriesling og Laski Rizling) samt Malvasia. Vi har også fået en helt ung udgave af Zelen fra 2018. Denne sjældne druesort, som har sit ophav og findes kun i det vestlige Slovenien, er et absolut must.

Det var det, over and out!

Månedskasse

Månedskassen i august bæger hele vejen igennem præg af de mange nye vine vi har fået hjem fra Italien. Og navnlig en druesort skinner voldsomt igennem: Dolcetto, også kendt som “den lille søde”. Denne skønne piemontesiske druesort, der modner tidligt, har en skøn aromatisk frugtig duft, mørk dyb farve, lav syre og lette tanniner. Tre af vores Piemonte-producenter, Nada, Fenocchio og Barberis, laver hver deres version af Dolcetto i hver deres terroir. Så her er en unik mulighed for at dykke ned i druen, i de forskellige terroir, i tre forskellige vinmageres udtryk og ikke mindst i året 2018. Med i kassen er også vores nye årgang af Valdibellas Sulle Bucce på 100% Grillo med 14 dages maceration, samt Pietramores Cerasuolo 2018 på 100% Montepulciano.
Skål!

2 fl. Valdibella Sulle Bucce 2018 á 130,-
2 fl. Pietramore Cerasuolo 2018 á 109,-
2 fl. Nada Dolcetto d’Alba 2018 á 120,-
2 fl. Fenocchio Dolcetto 2018 á 125,-
2 fl. Barberis Valdibà Dolcetto 2018 á 115,-

Normalpris 1.198

I alt 995,- [LINK]

Spar 203,- / ca. 17%

Kongen af Etna v. 2.0

Vi lovede egentlig ikke at gøre det igen, men efter smagning af Franks røde batteri fra 2016 og 2017 i starten af juni, har vi fået så mange henvendelser med ønsket om en gentagelse. Og hvor end vi gerne ville lave en præcis kopi af den smagning, for den var i sandhed legendarisk, så er lageret ikke længere særligt fuldt, snare tværtimod.

Men vi har trods alt lidt Susucaru Rosso, Munjebel ditto, samt få flasker af fire enkelmarksvine tilbage, så sammen med Susucaru Rosato, Munjebel Bianco, som kom hjem i slutningen af juni, og en helt særlig flaske fra en tidligere årgang, som vi har gemt til den helt rette lejlighed, håber vi at også denne smagning vil kunne bryste sig, som sin forgænger, og blive endnu en af de helt store. Med andre ord: vi vover pelsen og laver en ‘Kongen af Etna v. 2.0

Druen det (næsten) hele handler er Nerello Mascalese, som Frank har ca. 22 hektarer med på den nordlige side af Etna. Markerne er ca. 40-100+ år gamle og de ligger alt i mellem 580-1.010 meter over havets overflade. Er par andre druer aftenen også kommer til at omhandle er Grecanico Dorato og Carricante, der bruges til Munjebel Bianco, samt Malvasia, Moscadella, Insolia, Cattaratto og Nerello Mascalese, altså en blanding af grønne og blå druer, der bruges til Susucaru Rosato.
 
Frank bosatte sig tilbage i 2001 på den sicilianske vulkan med et mål om at lave terroirdrevet vin uden tilsætningsstoffer og arbejde i pagt med naturen, forstå den, passe på den og siden hen skabe sig det næsten kultagtige ry, han har i dag som én af det enogtyvendeårhundredes fornemmeste naturvinsproducenter og kongen af Etna.

Aftenens program er som følger:

2017 Frank Cornelissen Munjebel Bianco
2018 Frank Cornelissen Susucaru Rosato
2017 Frank Cornelissen Susucaru Rosso 
2017 Frank Cornelissen Munjebel Rosso
2016 Frank Cornelissen Munjebel Rosso PA
2016 Frank Cornelissen Munjebel Rosso CS 
2016 Frank Cornelissen Munjebel Rosso FM 
2016 Frank Cornelissen Munjebel Rosso VA
2014 Frank Cornelissen Magma (magnum!)


Selve smagningen står ejer af Terroiristen Stefan Jensen, og mangeårige sommelier på Terroirsten, Terkel Nørgaard for. 
 
495,- pr. snude - billetter kan købes her. [LINK]

Kalender

Tirsdag d. 17. september - Kongen af Etna v. 2.0
Torsdag d. 24. oktober - WJ Alessandro Perricone

Med venlig hilsen
Terroiristen

Terroiristen  •  Jægersborggade 52  •  Kbh.N.  •  Tlf.: 36906040  •  info@terroiristen.dk