Kære med-Terroirist.I denne uges nyhedsbrev kan du læse om: - Frank Cornelissen - nye årgange af hans røde vine er netop hjemkommet
Husk at nyhedsbrevet nydes bedst i selskab med et stort, godt glas vin.
Skål & god fornøjelse! Frank Cornelissen - nye årgangeFor et par uger siden landede Etna! Fra vores efterhånden berømte belgiske vinbonde, Frank Cornelissen, der siden 2001 har arbejdet på den nordlige side af den sicilianske vulkan, har vi fået de nye årgange røde vine hjem. Der er tale om 2017 & 2018, og lige som sidste år er der hele seks enkeltmarker samt de sædvanlige tre klassiskere: Susucaru Rosso (ex-Contadino), Munjebel & Magma. Nærmere introduktion af Frank Cornelissen vil nok være overflødig for de fleste - men er du ny i Franks vulkanske verden, så kan du læse lidt mere om baggrunden her.
Til at sætte stemningen inkluderer vi et billede af en af hovedpersonerne bag Cornelissens fremragende vine, en gammel, knudret Nerello Mascalese-stok dyrket som en lille busk (alberello på italiensk), på marken Porcaria eller PA, på Etna. Generelt om årgang 2018 og 2017Vi lader her Frank Cornelissen selv fortælle, hvordan han oplever de to årgange, som på mange måder er hinandens modsætninger: - The 2017 harvest has given impeccable fruit after a relatively dry growing season... Rain in September arrived in the right moment which resulted in perfect physical maturation for the Nerello Mascalese, even in the highest vineyards. The 2017 crus were picked in the right moon phase as well as zodiac. An unusual event which resulted in wines with depth and lots of fruit. Unusual for our style of wines which generally is more earthy. - The 2018 harvest was the complete opposite compared to 2017. Rain and cool weather continued after spring into summer … The wines are very light in color, fragile as well as tight with little extraction and low alcohol. Om de to frigivne vine fra 2018, siger Frank: - The 2018 is a light vintage, fragrant and elegant with a good tannic structure and acidity which gives it ageability and it’s distinct Etna character. Vores egen, generelle vurdering af de to årgange er, at 2017 gav store, komplette, strukturerede enkeltmarksvine inkl. Magma med et potentielt meget langt liv med mulighed for udvikling af stor kompleksitet med alderen. Vinene fra 2018 udviser omvendt allerede på nuværende tidspunkt en stor elegance med fin, lys og let frugt med intensitet og bløde tanniner; den sædvanlige vulkanske mineralitet er markant til stede under den primære frugt. Teknisk information og smagenoter om de nye vineHerunder følger et lille skriv om hvert enkel vin, så du kan orientere dig om vinene, navnlig på de seks enkeltmarksvine. Og længere nede finder du ydermere flere forskellige kasser med vinene, så de kan shoppes hjem til gode priser.
Susucaru Rosso 2018 - fra markerne Picciolo, Malpasso, Campo Re, Crasà, Piano Daini, Feudo di Mezzo. Lavet på Nerello Mascalese (85%), Nerello Capuccio, Minella Nera, Allicante Bouchet & Minella Bianco. 50+ år gamle stokke. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2003. Franks mix af forskellige marker og sorter i saftig stil! I den kølige 2018 årgang er Susucaru i endnu højere grad end vanligt en vin, der giver stor umiddelbar glæde med saftig, elegant frugt i en let krop med blød tannin og frisk syre.
Munjebel Rosso 2018 - fra markerne Zottorinoto-Chiusa Spagnolo, Feudo di Mezzo-Porcaria, Crasà, Piano dei Daini. Lavet på Nerello Mascalese fra 60+ år gamle stokke. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2001. Franks traditionelle Nordetna vin! I den kølige 2018 årgang er vinen elegant med finkornet garvesyrestruktur, intens frugt med dyb, underliggende mineralitet og en spillevende syre. I denne årgang er Munjebel et fremragende bevis på, hvorfor Etna af mange kaldes for Italiens svar på bourgogne: Elegancen, intensiteten, kombinationen af umiddelbar drikbarhed og et betydeligt udviklingspotentiale.
Magma 2017 - fra marken Barbabecchi. Lavet på Nerello Mascalese (upodede stokke). 100+ år gamle alberello stokke (buskstokke plantet omkring 1910!). 870m.-910 m.o.h. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2001. Årlig produktion: ca. 1.500 flasker. Topvinen! I denne årgang en nærmest komplet, koncentreret og på samme tid kraftfuld og æterisk vin. Alle komponenter er til stede for videre udvikling i mange år fremover.
Munjebel MC 2017 - fra marken Monte Colla. Lavet på Nerello Mascalese. 70+ år gamle stokke (plantet i 1946!). 760 m.o.h. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2011. Årlig produktion: ca. 2.000 flasker. Hermitage stil! Franks egen reference til Hermitage giver mening i en årgang som 2017. Stor, bred og dyb på samme tid, med tæt, koncentreret frugt og mørk farve. Giv den et par år i kælderen som minimum. Munjebel VA 2017 - cuvée fra markerne de højest beliggende marker Tartaraci 1000 m.o.h., Pettinociarelle 890 m.o.h., Monte Dolce 870 m.o.h. Lavet på Nerello Mascalese (upodede stokke). 90+ år gamle stokke. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2010. Årlig produktion: ca. 2.000 flasker. Bourgundisk stil! De højtbeliggende marker giver altid den mest elegante af markvinene, således også i 2017. Lidt lettere end de andre, lidt lysere i såvel farve som i frugtkarakter. Tilgængelig som ung skønt lagringsværdig.
Munjebel CS 2017 - fra Chiusa Spagnolo, parcel af marken Zottorinoto. Lavet på Nerello Mascalese (upodede stokke). 90+ år gamle stokke (plantet omkring 1925!). 620 m.o.h. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2010. Årlig produktion: ca. 2.500 flasker. Nebbiolo stil med tanniner og lys farve! CS kræver altid lidt tid for at finde den fulde balance og realisere potentialet. Det gælder også i 2017, hvor den stadig forekommer ung og sprælsk med stort udviklingspotentiale.
Munjebel CR 2017 - fra marken Campo Re. Lavet på Nerello Mascalese (upodede stokke). 70+ år gamle stokke. 735 m.o.h. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2015. Årlig produktion: ca. 2.500 flasker. Nebbiolo stil med tanniner og lys farve! Hvis CS er Franks Etnavin i nebbiolo-stil, så svarer den til en barolo fra Serralunga kommune, mens CR snarere er en Nordpiemontesisk Bramaterra i sammenligning med sin lidt lettere krop, fine røde frugt og udpræget tanniske afslutning med tydelig, asket mineralitet.
Munjebel FM 2017 - fra Sottana, den nederste del af marken Feudo di Mezzo. Lavet på Nerello Mascalese. 40+ år gamle stokke. 580 m.o.h. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2014. Årlig produktion: ca. 2.500 flasker. Bourgundisk elegance! FM giver i 2017 en koncentreret, frugtig vin med behersket tanninstruktur, der gør den charmerende fra start skønt med et fint udviklingspotentiale. Munjebel PA 2017 - fra Porcaria, den øverste del af marken Feudo di Mezzo. Lavet på Nerello Mascalese. 60+ år gamle alberello stokke (dvs. stokket dyrket som små buske den opbinding). 640 m.o.h. 60 dages maceration. Lagring i glasfibertanke. Første produktionsår: 2014. Årlig produktion: ca. 2.000 flasker. Power & elegance! I en årgang som 2017 giver PA et ekstra lag af dybde ift. FM uden at give køb på elegancen og den rene, fine frugt - her tilføjet en let røget overtone. Lidt højere frugtsyre og tannin end FM giver den formentlig et endnu længere liv i kælderen.
SmagekasserVi har som vanligt sammensat forskellige smagekasser, som giver mulighed for at dykke ned i Cornelissens og Etnas vinunivers til særpriser. Klik på billederne herunder, og du vil blive ført til vores webbutik, hvor du kan læse mere om priser på de enkelte kasser og gå videre med et evt. køb. DRIK NU 4 x Susucaru Rosso & 2 x Munjebel Rosso | TRIP, TRAP, TRÆSKO V. 1.0 1 x Susucaru Rosso, 1 x Munjebel Rosso & 1 x Munjebel FM | TRIP, TRAP, TRÆSKO V. 2.0 3 x Susucaru Rosso, 2 x Munjebel Rosso & 1 x Munjebel FM | ENKELTMARKERNE Munjebel MC, VA, CR, CS, PA & FM | ETNA TERROIR 1 x Susucaru Rosso, 1 x Munjebel Rosso & Munjebel MC, VA, CR, CS, PA & FM | KASSE V. 1.0 1 x Susucaru Rosato + Rosso, 1 x Munjebel Bianco + Rosso & Munjebel MC, VA, CR, CS, PA & FM | KASSE V. 2.0 1 x Susucaru Rosato + Rosso, 1 x Munjebel Bianco + Rosso & Munjebel MC, VA, CR, CS, PA & FM og Magma | | Tilbuddene gælder t.o.m. søndag d. 24. maj 2020 / så længe lager haves.
Med venlig hilsen
Terroiristen
|