Kære med-Terroirist.

 

Velkommen til årets sidste nyhedsbrev, der med jul og nytår i horisonten selvfølgelig byder på en masse gode bud og tilbud på, hvad du kan drikke resten af året (1. januar inklusive). Julegaveidéer, hvad enten det er en flaske eller en hel kasse med indhold eller et gavekort til den, du har kær, kan du finde herunder.

Husk at vores nyhedsbrev nydes bedst i selskab med et godt glas vin.

Skål & god fornøjelse.

 

Julegaveidéer

Gavekort

Måske den nemmeste og en af de gaver under træet, der altid er værdsat: gavekortet. Du behøver slet ikke at møde op hos os for at købe det. Du kan klikke på linket her, og købe det, printe det ud og gemme det under træet eller sende det til den heldige. Et gavekort kan både bruges i vores bar og butik og har en løbetid på 3 år. 

Vinkasser

Vi har samlet en stribe gode kasser med vine til dig, der gerne vil give en ekstra god vingave til samleren, til den evigt nysgerrige eller til nybegynderen - kort sagt, noget for en hver smag. Vi har taget udgangspunkt i bestemte druesorter, en bestemt stilart eller en helt særlig vinmager til nedenstående vinkasser, taget de vine, vi finder bedst lige nu, både puttet unge og friske vine i kassen eller dem, der har brug for at ligge et par år endnu, og slutteligt givet dem alle et godt nøk ned i pris. 

 

Nebbiolo-kassen

indeholder både klassikerne fra Fenocchio Barolo 2017 og Nada Barbaresco Casot 2017, de to nord-piemontetiske Gattinara 2017 og Bramaterra 2017 fra henholdsvis Anzivino og Colombera & Garella, Tamburnins Albugnano 2018 fra Asti og Rosso di Valtellina 2019 fra Arpepe i den nordlige del af Lombardiet.

NU: 1.225,- (spar ca. 15%)

Normalt: 1.434,-

 

Pinot Noir-kassen

skal selvfølgelig have en klassisk, fransk Bourgogne, og den kommer fra Chapuis & Chapuis. Simcic og Burjas pinot’er fra henholdsvis 2015 & 2018 fra Slovenien, Barberis’ Pinot Nero 2016 fra Piemonte i Italien, Wetzers 2019’er fra Sopron i Ungarn og Weingut Seckingers unge og saftige Pinot Noir 2020 fra Pfalz. 

NU: 1.135,- (spar 10%)

Normalt: 1.268,-

 

Orange-kassen

med ur-orangen fra 8millennium fra Kakheti, Georgien, på Rkatsiteli fra 2018, Tjekkiske Milan Nestarecs nye Okr 2020 fra Tjekkiet  (eneste orange vin han i øvrigt laver nu), Ezio Trincheros Bianco 2019 fra Asti i Italien, Burja’s nye årgang (2020) af Zelen fra Vipava-dalen i Slovenien, Bulgarske Melnikons Keratsuda 2019 og den altid stilrene Zidarichs Vitovska fra Friuli i Italien. 

NU: 1.195,- (spar 10%)

Normalt: 1.330,-

 

Frank Cornelissen-kassen

Vi har netop fået de nye røde vine hjem fra Frank Cornelissen, så vi kunne simpelthen ikke dy os for at strikke en vulkansk vinkasse sammen til jer, hvor frigivelserne fra tidligere på året, Munjebel Bianco 2019 og Susucaru Rosato 2020 også er tilføjet, så hele Franks farvepalette er repræsenteret. Kassen indeholder Munjebel Bianco 2019, Susucaru Rosato 2020, Susuaru Rosso 2020, Munjebel Rosso 2020, Munjebel CS 2018 & Munjebel CD 2018. Sidstnævnte er aldrig blevet frigivet som enkeltmark før, og parcellen kommer fra den berømte mark, Calderara i Randazzo-kommunen på grænsen til Castiglione di Sicilia på nordsiden af Etna.

NU: 1.875,- (spar 13%)

Normalt: 2.150,-

 

Julevin

Som sidste år har vi plukket et favoritudvalg af vine, der kan klare julens sul, og slutteligt er der også portvin fra Dow’s, Recioto fra Valpolicella samt en let rød, halvsød og frisk mousserende fra Tenuta Tamburnin i Castenuovo Don Bosco, Asti, Piemonte. Blandt de udvalgte vine findes der stor kompleksitet, frugt både af den friske og tørrede slags, krydderier af alskens slags, stor dybde, lang eftersmag, garvesyre, saftighed og en god portion forfriskende frugtsyre til at bearbejde den fede julemad. Alt sammen i forskellige varianter, sammensætninger og styrker - og i forskellige prislejer.

 

Ro på. Vi har (varm) mad igen

og den kommer fra vores gode venner Kasper og Louise fra Madro i Guldbergsgade, der sørger for, at vi igen har braiserede svinekæber, Vitello Tonnato, svampetoast, apuli(d)ansk lammeret, saltet laks med syltet selleri og meget andet godt til maven, mens vinen indtages. Se vores menu her. Bord reserveres her.

 

Nytårsbobler og -vine

Vi har bl.a. brugt efteråret på at forstærke vores udvalg af mousserende vine fra Italien og Frankrig, foruden de tjekkiske, slovenske, ungarnske og østriske vi i forvejen har.
Champagne fra Vilmart & Cie og Fourny & Fils er blevet tilføjet sammen med et uhørt stærkt line-up fra Alessandra Divella i Franciacorta i Lombardiet. Ungarnske Kiralyudvar og Reka.Koncz er også at finde med både méthode traditionnelle og petnats.
Med andre ord har vi for tiden er stærkere og større udvalg af bobler til dit nytår, og til alle mulige andre festlige lejligheder for den sags skyld, end nogensinde før.

Kig forbi vores butik og få syn for sagen og vejledning til at finde de helt rigtige vine - vi rådgiver også gerne specifikt om valg af vine til hele din nytårsmenu.

 

Åbningstider

Vores åbningstider er for tiden:
tirsdag 16-23 / onsdag 14-23 / torsdag 14-23 / fredag 12-00 / lørdag 11-00

I dagene op til jul og mellem jul og nytår er således:

21. dec. tirsdag 12-23
22. dec. onsdag 12-23
23. dec. torsdag 12-23
28. dec. tirsdag 16-23
29. dec. onsdag 14-23
30. dec. torsdag 11-23
31. dec. fredag 11-14

Butikken og baren holder ferielukket 1. januar til og med 9. januar 2022. Første åbningsdag i det nye år er tirsdag d. 10. januar 2022 16-23.

Med venlig hilsen
Terroiristen

Terroiristen  •  Jægersborggade 52  •  Kbh.N.  •  Tlf.: 36906040  •  info@terroiristen.dk