Kære med-Terroirist. Det er sommer, det er sol og rosévejr - et glas rosé er nærmest uundgåeligt hele sommeren, og med ønsket om at I ikke skal dehydrere i sommervarmen, har vi gået vores hylder igennem af rosé fra "nær" og fjern (mest fjern). Dette kan du læse mere om i det nedenstående. Skål og velkommen! Årets roséerVi har i år gjort det let for dig og lavet to rosékasser med 3 flasker i hver, der drikkes nemt og sikkert. Rosékassen med vine fra Valdibella, Bott Frigyes & Bruciata på druesorterne Perricone, Kékfrankos og Sangiovese, og Frank Cornelissens Susucaru Rossato 2021-kassen med den nye årgang af den himmelske Susucaru Rossato 2021 fra den nordlige side af Etna på Sicilien. Find vores tilbud herunder. Rosékassen 365,- spar 64,- Susucaru Rossato 2021-kassen
600,- spar 105,- Er du i mellemtiden blevet særligt forelsket i en af vores andre gode roséer, har vi også lavet 3 stks tilbud på en stribe af dem i webshoppen og i butikken. Se mere herunder.
Flot anmeldelse af og sommertilbud på TerraQuilias Terrebianche og Falcorubens.Berlingskes vinanmelder Søren Frank har smagt sig igennem en længere stribe af sommerlige bobler på Petnat-metoden og er virkelig faldet for TerraQuilias to mousserende vine: den hvide Terrebianche med ordene “er ufiltreret og uklar i glasset og lækkert saftig”, og den røde Falcorubens med følgende “Den dybt røde, mousserende vin byder på syrahagtige noter af kød og peber, suppleret med kærnemælk. Munden er super saftig med en anelse sødme - jeg gad godt at prøve denne til charcuteri”.
Begge vine får slutteligt 4 1/2 stjerne og vi har naturligvis lavet et tilbud på begge vine til jer i webshoppen. Klik på billedet herover for at føje nogle flasker til køleskabet og kælderen. ÅbningstiderVi holder en lille sommerpause i baren og butikken i uge 29 og 30 (18. - 31. juli), og åbner igen tirsdag d. 2. august. Dog er det muligt at få tilsendt pakker med Postnord og GLS bestilt i vores webshop i denne periode, vi sender en gang om ugen så forvent lidt længere leveringstid på jeres ordre end sædvanligt. Vi ønsker jer alle en god og varm sommer.
Med venlig hilsen
Terroiristen
|