Kære med-Terroirist. Endnu et nyhedsbrev fra alle os til dig, denne gang med dejligt nyt om og tilbud på vine fra Frank Cornelissen, Cascina Cottignano og den nye version af Terroirist-kassen. Der er også billetter til vores kommende vinsmagning d. 27. marts og andet godt. Som altid nydes vores nyhedsbrev bedst i selskab med et dejligt glas vin. Skål og god læselyst. Frank Cornelissen
Han en af de personer, der er den direkte årsag til, at Etna i dag har fået status som et af de mest interessante vinområder i verden: Manden med lavavinen, belgieren Frank Cornelissen, hvis vine bliver ved at berige os med stadigt større præcision årgang for årgang. De nye årgange blev kort før jul modtaget med åbne arme på lageret. Med sendingen var hans enkeltmarksvine fra 2019, Munjebel Rosso 2021 og hans soleravin, Perpetuum P2. Vi benytter anledningen til et godt tilbud på vinene.
Vi har kreeret tilbud på to blandede kasser - en med og en uden den ikoniske topvin Magma, samt et 6 stks. tilbud på Munjebel Rosso 2021. Klik på billedet for at komme til webshoppen.
Nye årgange - med Magma 4.975,- (normalt 5.530,-). Spar 555,- Nye årgange - uden Magma 3.035,- (normalt 3.380,-). Spar 345,-
Munjebel Rosso 2021 299,-/fl. ved 6 fl.
Her følger en kort oversigt over de netop hjemkomne, nye vine: Munjebel Rosso 2021 - blend fra fem forskellige marker med 60+ år gamle stokke. Munjebel FM 2019 - fra marken Feudo di Mezzo Sottana, burgundisk stil, fra 40+ år gamle stokke i 580 meters højde. Munjebel MC 2019 - fra marken Monte Colla, hermitage stil, fra stokke plantet 1946 i 760 meters højde. Munjebel CR 2109 - fra marken Campo Re, nebbiolo stil, fra 70+ år upodede stokke i 735 meters højde. Perpetuum P2 - 5 årgange af Munjebel Rosso 2015, ’16, ’17, ’19 og ’20. 25% af fadet er tappet, flasket og fadet toppet op igen med Munjebel 2021. Fra 60+ år gamle stokke. Munjebel VA 2019 - Vigne Alte, fra markerne Tartaraci, Ramprante Soprana og Barbabecchi, 90+ år gamle upodede stokke i op til 1.000 meters højde, meget burgundisk i stilen. Magma 2019 - fra marken Barbabecchi, der er plantet i 1910 og beliggende i 910 meters højde. Ikonisk verdensklassevin, der kun laves i gode årgange. Cascina Cottignano
I Piemonte i den modsatte ende af landet har en anden vidunderlig vinmager, Cristiano Garella (tidligere vinmager hos bl.a. Tenuta Sella), skabt vine i nu flere år med Colombera-familien, hvis marker ligger i Cristianos favoritområder Bramaterra og Lessona i Alto Piemonte. Vi har fået tre vine hjem fra deres fælles projekt, Cascina Cottignano Colombera & Garella, som alle har nebbioloen som base i samspil med en smule Vespolina og/eller Croatina.
Lessona 2019 279,-/fl. v. 3 fl. Bramaterra 2019 279,-/fl. v. 3 fl. Spar 60,- Spar 60,- Du kan lige nu købe en kasse med en af hver og spare 78,- og vi har samtidig lavet tilbud på både 6 fl. Melescone 2021 (ex. Coste della Sesia) og tilbud på 3 fl. af Lessona 2019 og Bramaterra 2019. Du finder alle tilbuddene lige her!
Melescone 2021 148,50,-/fl. v. 6 fl. En af hver 763,- Spar 99,- Spar 78,- Terroirist-kassen
Terroiristkassen er vores faste kasse, der altid indeholder 3 forskellige vine i forskellige farver, fra forskellige lande og altid koster 450,-. Ny udgave hver anden uge med vine, der skifter efterårstiden, humøret, nytilkomne vine mm. Terroirist-kassen #7 er klar og indeholder Coenobium, en guddommelig hvidvin fra nonneklosteret, Monastero Suore Cistercensi i Lazio. Visat 2021, en syredreven og frisk Nebbiolo fra Osvaldo Barberis i Langhe og den hemmelige druesort Kadarka 2021 fra Bott Frigyes' marker i Sydvestslovakiet.
Find kassen her, og se i øvrigt vores mange andre forskellige tema-kasser her.
Vinsmagning for begyndere
Vores mest populære vinsmagning for begyndere er tilbage - smagningen der giver dig et rigtig godt indblik i vinens verden. Over et par hyggelige timer vil vi smage os igennem vine fra forskellige lande, på forskellige druer, fra forskellige slags jordbund, fremstillet på forskellige måder for at illustrere, hvorledes alle disse parametre spiller ind på vinens karakter. Vi kan ikke love du vil blive vinekspert efter denne smagning, men vi kan bringe lidt af vinsnobberiet ned på jorden, skille skidt fra kanel, og give dig nogle gode nemme værktøjer til at få det maksimale ud af dine vine fremover. Smagningen finder sted mandag d. 27. marts 19:30 og billetter koster 285,- Køb dem her!
Slutteligt, et lille stemningsbillede fra barens voksende salonophængning, der i sidste uge fik selvskab af Fenocchios Bussia Riserva 1993. I øvrigt en vin (og årgang) vi, sammen med 23 andre barologlade individer, smagte til vores Barolosmagning forleden. Det var så sandelig en stor aften! Til alle jer der ikke nåede at købe billetter - vi laver endnu en smagning med andre årgange fra Fenocchios enkeltmarker, formentlig næste år.
Med venlig hilsen
Terroiristen
|