Kære med-Terroirist. I de ret så mange forgangne år har vi sendt nyhedsbreve ud om julevine med dertilhørende anbefalinger af alskens slags. Dette fordi vi jo så gerne vil viderebringe budskabet om netop de vine vi finder velegnet til julemaden, og der har sågar været en masser billeder af vinene, som man med et klik kunne komme videre til vores webshop. Hvor smart og hvor nemt! I år har vi valgt at gøre det anerledes. Ikke fordi vi ikke vil hjælpe eller fordi fotografren er gået på ferie. Tværtimod! I løbet af disse forgange år har vi også erfaret, at variationen over julevin er at blevet så bred, at et par klassiske bud slet ikke er tilstrækkelige. Buddet på hvad en julevin er er ligeså varierende, som den gane der skal drikke den. Derfor vil vi med disse korte ord fortælle at vi har åbent i dag torsdag d. 19. december 15-23, fredag d. 20. december 12-00, lørdag d. 21. december 11-00 og mandag d. 23. december 11-18 (kun butik), hvor vi står parate til at vejlede og hjælpe dig med at finde lige præcis den julevin du måtte have brug for i år. Det synes vi også er smart, nemt og yderst personligt. NytårsvinSom f.eks. Divellas himmelske Rosé de Saignée eller Paolo Beas monster Cerrete fra 2015 eller noget helt tredje, fjerde, femte, har vi naturligvis. Vi får også fyldt ekstra op af diverse bobler op til nytår og andet godt fra nær og fjern, så kig forbi, gå på jagt i sortimentet og få en sludder med vores dygtige kollegaer. Vi holder åbent fredag 27. december 12-00, lørdag 28. december 11-00, mandag d. 30. december 12-18 (kun butik) og tirsdag d. 31. december 11-14 (kun butik). Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Terroiristen
|