Kære med-Terroirist.

 

Spis på Harlo & Meyers nyåbnede aftenrestaurant med 20% rabat

Som flere af jer måske ved har Stefan, vores over-Terroirist, sammen med sommelier Bo Bratlann og Nicolaj Køster i nogle år ejet vinbaren Botti på Frederiksberg, hvor de i foråret blevet tilbudt en sjælden mulighed:

Vinbaren Botti kunne slås sammen med bageriet i nabolokalet så der med andre ord kunne drives både bageri og heldagsrestaurant med navnet Harlo & Meyer, samt vinbar (Botti) på Gammel Kongevej nr. 107. Denne mulighed kom i stand i samarbejde med Claus Meyer og en gruppe lokale investorer og i midten af april åbnede Harlo & Meyer på den ikoniske adresse på Gammel Kongevej, som tidligere i 20 år husede Meyers Deli.

 

(André Skjødt Andersens elegante og sublime mad)

 

Et pænt udvalg af vores importerede vine kan selvfølgelig drikkes der med sublim mad fremstillet af kokken, André Skjødt Andersen, til. André har en fortid på tre Michelin-restauranter, Noma, Alouette og Frederiksminde, og her laves mad med udgangspunkt i det nynordiske køkkens principper om lokale, sæsonbetonede råvarer men med et personligt twist. Bo Bratlann vil på skift være i Botti og i restauranten, hvor man kan få glæde af hans store vinviden og gode værtskab, som han tidligere har udfoldet på Noma, Amass, Radio og mange flere af byens bedste restauranter.

Børsens Ole Troelsø har for nyligt anmeldt Harlo & Meyer og givet 4 (ud af 6) flotte stjerner med konklusionen "Helhedsindtrykket af restraurant Harlo & Meyer er ligeledes dejligt. De nævnte skønhedspletter skal ikke afholde mig fra at anbefale stedet til alle, der holder af den nordiske stil på tallerkenen, klassiske europæiske vine i glasset og betjening med personlighed". Hele anmeldelsen kan læses via Harlo & Meyers Instagram. 

 

(klik på Ole Troelsø for at besøge Harlo & Meyers hjemmeside)

Vi vil gerne give jer, vores trofaste nyhedsbrevsabonnenter, et tilbud på 20% rabat på regningen på Harlo & Meyer, hvis I booker bord og spiser der inden 31. oktober. For at få denne rabat skal du blot skrive "Via Terroiristen" i kommentarfeltet ved bookingen.

Du kan se den aktuelle menu her og foretage din booking her.

 

Troelsø & Seckinger

Vores Riesling Vom Löss 2023 fra Weingut Seckinger i Neiderkirchen, Pfalz, ramte ligeledes Ole Troelsø rigtig godt. Undervejs i måltidet fik han "... en skæppeskøn, bentør riesling i glasset" til en ret med rødfisk. 

Du kan lige nu købe 6 flasker af Riesling Vom Löss 2023 til 119,-/fl. (normalpris 140,-), du sparer 15%. Tilbuddet gælder t.o.m. 30. september.

Kan du som os ikke få nok at Seckingers vine, har vi strikket to ekstra tilbud sammen til dig. "Seckinger Duo" indeholder to af de absolut største enkeltmarks Riesling fra Deisdesheim og Königsbach, nemlig Langenmorgen og Ölberg, fra 2021. Begge vine besidder en fantastisk koncentration, frisk og levende syre og en mineralitet du skal lede længe efter. Det er også lagringsværdige vine, hvor 5-10 år i kælderen ikke vil skade det mindste. Tværtimod. 

Seckinger Duo koster 765,- Du sparer 140,-

 

Er du også til Sauvignon Blanc og Chardonnay og Riesling? Så er deres "Seckinger Trio" lige noget for dig. Her er tale om friske og lettere vine med en virkelig god nerve. Chardonnayen stammer fra Maikammer, der ligger lidt sydligere for Deisdesheim. Her bruges tre forskellige marker til at skabe vinen. Ruppertsberg Riesling er en kommune-version fra Ruppertsberg, hvor der igen bruges tre marker til vinen. Sauvignon Blanc er, ligesom Chardonnay, ikke klassisk for Pfalz på nogen måde, men de tre Seckinger brødre har også gjort det til deres mission, at arbejde med et nøje udvalg af franske druesorter og afspejle terroiret igennem dem. Sauvignon Blanc'en stammer fra to marker i hhv. Deisdesheim og i Ruppertsberg. 

Seckinger Trio koster 465,- Du sparer 75,-

 

Søren Frank & Le Piane

"... ganske enkelt fremragende, elegant, fløjlsagtig og burgundisk" (S.F.)

Ikke langt fra Harlo & Meyer ovre på Vesterbrogade 87 ligger FAR. En restaurant og vinbar i et lille, hyggeligt kælderlokale, hvor vores import har fornøjelse af også at levere vine til.

Berlingskes Søren Frank anmeldte 1. september FAR med 4 (ud af 6) flotte stjerner. Her fik han bl.a. serveret Le Pianes Colline Novaresi Nebbiolo 2023, som han fandt "ganske enkelt fremragende", "elegant", "fløjlsagtig" og "burgundisk".

Vi takker for de meget pæne ord. Køb den i webshoppen eller butikken til 159,-/fl. (ved køb af 6 fl., normalpris 180,-/fl).


Kalender for september

 

Tak fordi du læste med!

Med venlig hilsen
Terroiristen

Terroiristen  •  Jægersborggade 52  •  Kbh.N.  •  Tlf.: 36906040  •  info@terroiristen.dk