Giuseppe Nada - Dolcetto fra Nada er fremstillet i den for Langhe traditionelle stil: Modvægten til de mere kraftfulde og komplekse Barbaresco-vine i form af lethed, saftighed og umiddelbar drikbarhed. Fremstillet på druer fra den sydøstvendte Marcarini-mark, som giver lidt lettere vine medlidt højere syre i sammenligning mad Casot, husets anden mark, der vender mod sydvest. Gæret og lagret på stål for at bevare den friske frugt.
Smagsnoter:
En ret mørk Dolcetto i glasset. Stor frugtintens næse med mørke bær. Saftspændt i munden med balancerende frugtsyre og ganske moderat tannin. Afslutter med dvælende frugtighed i eftersmagen og et hurtigt følgende ønske om endnu en mundfuld.