Arcania 

Arcania er en sammenslutning af fem mindre druedyrkere fra den Nordøstitalienske region Friuli. De har sammen investeret i moderne vinifikationsudstyr samtidig med, at de alle anvender økologiske metoder til dyrkning og fremstilling af vinen. Den samlede produktion er begrænset og i nogen grad stadig håndværkspræget med det formål på én gang at levere vine som er typiske for distriktet, fremstillet med respekt for naturen og som giver god valuta for pengene.

Arcania har sine vinmarker i Friuli som ligger mellem Trieste i syd op til foden af alperne, langs grænsen til Slovenien. Friuli er en af de mest interessante vinregioner i Italien. Regionen har længe har lagt jord til de bedste hvidvine, Italien kan frembringe, og efterhånden er de røde vine, fra de bedste producenter, ved at være rigtigt godt med. 

På ca. 45 hektar, fordelt på to af de bedste underområder i Friuli, nemlig Grave og Colli Orientali, laver Arcania flere forskellige vine på en række forskellige druer. Fra relativt ukendte, lokale druer, som eksempelvis Refosco og Pignolo, til mere internationalt udbredte og anerkendte druesorter som Merlot. Fælles for vinene er, at de er sprængfyldte med ungdommens saft, kraft og en dejlig elegance, som sikrer let drikbarhed; vinene er således rigtigt gode bud på allround sommervine. Arcania er tilbyder en række vine helt uden sulfitter, mens sulfitindholdet i resten af vinene er begrænset til et godt stykke under hvad der kræves af økologisk certificerede vine - som alle Arcanias vine er.