Orangevin - den nye, gamle vintype

I de senere år har vi i stigende grad set såkaldte orangevine komme frem på markedet; i første omgang anført af progressive restauranter og vinbarer - og naturligvis i særdeleshed af de importører, som sørgede for at hjemtage denne vintype. 

Vi var selv banebrydende, da vi, i regi af vores importfirma Winewise, omkring 2002 begyndte at hjemtage de første orangevine fra producenter som Zidarich, Paolo Bea og kort derefter Simcic fra henholdsvis Friuli i Nordøstitalien, Umbrien i Midtitalien og Goriska Brda i Slovenien. Dengang var genren endnu ny og uopdaget på det danske marked, men snart blev netop disse producenter fast inventar på vinkort og vinmenuer på den dengang nyåbnede restaurant Noma, på Hansens Køkken og Bar og derefter på flere og flere restauranter, i takt med, at genrens gastronomiske potentiale åbenbarede sig. Vi fortsatte vores søgen efter gode eksempler på denne vintype og sortimentet er i dag blandt landets største i genren - hvis ikke det største.

Orangevin menes at have været fremstillet i mere end 8000 år - så gamle spor har man fundet efter denne form for vinfremstilling i Georgien, Armenien og Tyrkiet, men også i Grækenland, Bulgarien og Italien har man årtusind gamle vidnesbyrd. 

I nyere tid var det Josko Gravner fra Firuli i Nordøstitalien, som genopdagede og genindførte vingenren i Europas klassiske distrikter efter at være blevet inspireret af et besøg i Georgien. Derfor finder vi en særlig stor forekomst af disse vine omkring grænsen imellem Slovenien og Italien, hvor mange producenter tidligt lod sig inspirere af Gravner. 

Hvad er orangevin? 

Den korte forklaring er, at en orangevine er en hvidvin, der er fremstillet som en rødvin. For nu at sætte lidt flere ord på, så er en orangevin altid fremstillet af grønne druer, men i modsætning til almindelige hvidvine, hvor drueskindet fjernes umiddelbart eller ganske få timer efter druerne er knust og saften dermed frigives, lader man for en orangevin skindet ligge sammen med mosten i længere tid. Ganske som man gør det med rødvine, som får deres farve netop ved at mosten trækker farve ud af skindet, hvor farvepigmentet for næsten alle druer sidder. I denne proces trækkes smag, garvesyre og pigment ud af skindet og stenene. Måske, måske ikke, holdes den gærende "suppe" i kraftig omrøring, skindet som flyder ovenpå overpumpes med den gærende most eller lignende - begge dele øger ekstraktionen af smags- og strukturkomponenter.

Hvor lang tid er så længere tid? Ja, det er der faktisk ikke nogen retningslinjer for - og netop derfor er vintypen kendetegnet ved en ganske stor spændvidde smags- og strukturmæssigt. 

Orangevinens farve og smag

Farven på en orangevin er den lettest genkendelige egenskab: Den spænder fra gylden, over ravgul, til nærmest lyserød - alt afhængigt af skindkontaktens varighed og ikke mindst, i hvilken grad den gærende vin behandles ift. at beskytte den mod iltens indflydelse. Farven kommer nemlig i næsten alle tilfælde af en iltning af vinens garvesyre, mens den ligger ubeskyttet mod ilten på amfora eller træfade typisk. Benytter man svovl eller hermetisk lukkede ståltanke opnås en mindre farvning af vinen. 

Vintypen er dog næsten altid uadskilleligt forbundet med en naturlig tilgang til vindyrkning og fremstilling, hvorfor der ikke benyttes svovl i fremstillingsprocessen og farven tillades at udvikle sig. Denne iltning giver også vinen en let sherryagtig eller oxidativ note - ofte på bekostning af vinens primære, frugtige karakter. 

Orangevinens gastronomiske egenskaber

Som ovenfor nævnt spænder genren vidt - og det gælder derfor også dens gastronomiske egenskaber. Men nogle få generelle retningslinjer kan dog opstilles for det gode mad og vinmatch:

Lagrede oste, svampebaserede retter, lyst kød a la kylling og kanin - gerne med en let krydring, fede fisk eller (gerne) rå skaldyr, eller måske en ret med tørret, røget multerogn - bottarga - som herunder? 

Guide til vores sortiment af orangevine

For at gøre en opdagelsesrejse i orangevinens spændende verden mere overkommelig, har vi sammensat nogle blandende kasser, som hver især giver sit bud på genrens formåen. 

God rejse! 

Tre producenter, to vine fra hver, én orange og én almindelig hvid på samme drue

 Den bedste måde at forstå orangevinen på er nok at sætte den op imod en vin, fremstillet af samme vinmager på samme drue. Vi har derfor lave en lille introduktionspakke med vine fra Piemonte i Norditalien fremstillet af Giacomo Fenocchio på druen Arneis, fra Sicilien i Syditalien fremstillet af Bosco Falconeria på druen Catarratto og fra Lazio i Miditalien fremstillet af nonner på Monastero Cistercensi Vitorchiano på en blanding af Malvasia, Trebbiano og Verdicchio.
Kassen er samtidigt et studie i forskellig tilgang til fremstillingsprocessen, idet Bosco Falconeria blot anvender 5 dages skindkontakt til deres orangevin, mens nonnerne bruger 14 dage og Fenocchio hele 30 dage. De to første lagres alene på ståltank mens Fenocchios lagres et år på gamle træfade for at udvikle og modne vinen før aftapningen.

Kassen indeholder følgende seks vine: 

• Giacomo Fenocchio Arneis 2019 og Anima Arancio 2018
• Bosco Falconeria Catarrato 2018 og Falco Peregrino 2018
• Monastero Cistercensi Vitorchiano Coenobium 2018 og Coenobium Ruscum 2018

En turné på jagt efter forskellige stilarter

Når først appetitten er vakt for orangevin er der ingen vej udenom at forsøge sig med de meget forskellige stilarter, genren tilbyder. 

Prøv fx denne blandende kasse: 

• Passalacqua, CosíComé 2018, Italien - Greco med bare fire dages skindkontakt. Nok til at give farve og lidt garvesyrestruktur men uden at nedtone druens primære frugt. En charmerende stil - i krydsfeltet mellem hvid og fuldtonet orange
• Valdibella Sulle Bucce 2018, Italien - Grillo med 2 ugers skindkontakt, en let tilgængelig vin, med dyb farve og medium struktur
• Melnikon, Keratsuda 2017, Bulgarien - Keratsuda med hele 6 måneder på skindet på amfora og gamle træfade. Ingen omrøring undervejs, så strukturen er fin og elegant, mens en anelse af druens primære hvide blomsterkarakter er i behold
• Klinec, Rebula 2015, Slovenien - Ribolla er tyksindet drue med ret neutral karakter, som egner sig glimrende til skindkontakt. Her blot fire dage, men efterfølgende 3 års lagring på store akaciefade udvikler vinen og giver dybe og fokus på mineralitet 
• Nestarec, Podfuck 2015 - Pinot Gris med et par ugers skindkontakt. Helt orange farve med stor struktur trods lang lagring på gamle træfade. En ekstrem vin på alle måder - en stor oplevelse!
• Zidarich, Vitovska 2017, Italien - den lokale grønne sort, Vitovska, i Carso lige nord for Trieste med ca. 10-12 dages skindkontakt og to års lagring på gamle slavonske egefade. Resultatet er en finesserig, intens  oplevelse, hvor elegancen er i højsædet og den kalk- og jernholdige jordbund træder i karakter. 

En verdensturné i orangevinens spor

Den store kasse med vine fra en række lande og regioner, på forskellige sorter og med forskellig tilgang til fremstillingen. Kort sagt er dette en dannelsestur udi orangevinens globaliserede væsen. 

• Trinchero, Bianco 2017, Piemonte, Italien - Malvasia og Arneis med 3 ugers skindkontakt fra Asti-området i Piemonte. En kraftfuld, struktureret sag
• Klinec, Gardelin 2015, Goriska Brda, Slovenien - Pinot Grigio med 4 dages skindkontakt og 3 års lagring på store, gamle akacie-træsfade  på grænsen mellem Italien og Slovenien. Fremstillet af Alex Klinec og hans kone Simona. Dybt orange-farvet vin med en vis primær furgt i behold, rank struktur og længde. 
• Melecsky, Tramin Korenizty, Strekov, Slovakiet - den aromatiske Traminer drue med to måneders skindkontakt fra det sydlige Slovakiet. Druens heftige aromaprofil tones ned og holdes i skak af skindkontanten - tilbage er blot en charmerende frugtighed og en finkornet garvesyrestruktur. En stor vin med længde i smagen. 
• Kontozisis - Roditis A-Grafo 2018 fra Thessalien-regionen i Grækenland, og laves af Andreas Kontozisis i byen Karditsa i den vestlige del af regionen. Den indfødte druesort Roditis, der vokser i ganske leret, samt sand og kalkholdig jord, bruges udelukkende til vinen, og macererer 1 måned i ståltanke før den lagrer videre på ståltanke.
• Melnikon, Keratsuda 2017, Kresna Valley, Bulgarien - Keratsuda er indfødt i Sydvestbulgarien, hvor den i dag blot findes i fire landsbyer med ca. 33 hektar. Den traditionelle stil med 6 måneders skindkontakt er her fastholdt i en lille produktion på 1200 flasker, som er lagret på amfora og gamle 500 liters træfade. Finkornet tanninstruktur of hvid blomsternæse karakteriserer vinen. 
• Milan Nestarec, Trblmkr, Moravia, Tjekkiet - Neuburgerdruen, med Milans kælenavn Troublemaker, dyrket på gamle stokke med lav ydelse og efter. Det giver lavt udbytte med koncentrerede druer til følge og en vin, som er koncentreret og syrefast, med stor struktur og dybtgylden farve, og en lang, lang smag.