|

Kære med-Terroirist. Så er det ved at være nu. På lørdag d. 3. oktober 2026 fejrer vi vores 18-års fødselsdag hele dagen fra kl. 11.00 formiddag til midnat med en masse festlige og drikbare aktiviteter.
Som vi skrev i forrige nyhedsbrev, er det både lidt skræmmende og ret så fantastisk at fylde 18 år. Skræmmende, fordi tiden er gået så utrolig stærkt. Fantastisk, fordi vi er taknemmelige for stadig at være her efter så mange år og stolte over jeres gentagne støtte og nysgerrighed. Derfor har vi til lørdag d. 3. oktober lagt os i selen for at skabe en dag, der honorerer den nysgerrighed (og tørst!) med et program fra kl. 11.00 formiddag til midnat. 
(Stefan (og resten af personalet) glæder sig usigeligt). Her er, hvad der skal ske.
11.00-15.00 – Fødselsdagssmagning & -tilbud i butikken
Vi åbner en stribe gode flasker fra bl.a. Ezio Trinchero (Piemonte), Jörg Bretz (Burgenland), Baldovar 923 (Valencia) og Melnikon (Melnik), som vi også kører fødselsdagstilbud på. Er vejret til det, smager vi udenfor i Jægersborggade.
15.00-16.00 – Vi giver et godt glas vin!
Helt sikkert et godt glas bobler. Men fra hvilken producent? Det finder du kun ud af ved at dukke op. ;)
16.00-18.00 – Otto fra Tilda Spisested åbner østers. First come, first served!
Otto er en af Tilda Spisesteds dygtige kokke og serverer tre østers til en skarp pris.
16.00-00.00 – Magnums & dbl. magnums BTG line-up!
Det obligatoriske line-up af alskens flasker, der oftest ikke længere findes til salg i baren eller butikken. Vi har gemt dem til denne særlige lejlighed og åbner dem hen ad aftenen efter princippet: Når de første par magnums er tomme, åbner vi nogle nye. Når de er tomme, åbner vi nogle flere. Osv. ...
18.00-23.00 – DJs TWN, 99 Blows og Anthon Stacks fra Palmspree
Musik skal der til! Terroiristens egen Terkel lægger ud med et kort sæt for derefter at give stafetten videre til de to kanoner, 99 Blows og Anthon Stacks, der spiller festlig og lækker musik.
00.00 – Skål og tak for i aften. Vi håber meget at du vil komme forbi og fejre denne helt særlige dag og aften med os.
Med venlig hilsen
Terroiristen
|