Kære med-Terroirist. 

I dette nyhedsbrev kan du læse om: 

Nye vine og producenter, vinsmagninger, gode tilbud på smagekasser og meget mere... 

Husk at nyhedsbrevet nydes bedst i selskab med et godt glas vin. God læselyst, skål!

 

Nyheder

 

Fra Ovada i Monferrato, Piemonte ligger huset Borgatta, en producent vi første gang mødte i april 2019 til VinNatur messen uden for Verona. Her lærte vi det ældre ægtepar, Maria Luisa Barizzone og Emilio Oliveri at kende, der præsenterede deres Dolcetto og Barbera fra deres hus, Cascina Borgatta. Et hus grundlagt i 1948 af Italo Barizzone, der i slutningen af 1960’erne fik mere og mere hjælp af sin datter og svigersøn, Maria Luisa og Emilio. Da Italo desværre gik bort i starten af 1980’erne besluttede de to at flytte til Borgatta, og drive huset videre i hans ånd fra dets ca. 3 hk marker, kun beplantet med Dolcetto og Barbera.

Borgatta ligger i kommunen Tagliolo Monferrato, en lille by af middelalderlig oprindelse placeret på toppen af en bakke. Herfra kan man se de omkringliggende marker med en yderst frugtbar sandet jord, der egner sig særligt godt til den indfødte Dolcetto.

Vinene er autentiske, man fristes til at kalde dem for “old school”, og et modtræk til fx. den unge friske Dolcetto vi kender så godt fra Alba-området - her er tale om gæring på cementtanke og lagring på samme i ca. 12 måneder. Efter yderligere et par år på flaske er vinene parat til at blive frigivet. Senest frigivne årgang er dermed 2016! Druerne dyrkes uden sprøjtning og kunstgødning, og øko-certificeringen er på plads, høstes i hånden, afstilkes inden gæring, og vinene er hverken klaret eller filtreret. Der bruges kun en smule sulfit ved flaskning.

I dag er Maria Luisa og Emilio i starten af 80’erne og får stadig ingen hjælp til hverken kælder- eller markarbejdet, som resulterer i en årlig produktion er på ca. 9.000 fl.

Ovada regnes for et af Dolcettoens hovedområder sammen med Dogliani, hvorfra vores producent Osvaldo Barberis leverer sine vine. I modsætning til Alba-dolcettoerne, som typisk dyrkes på de lidt mindre velplacerede marker i Barbaresco og Barolo-distrikterne, betragtes druen her som kongen, og er således plantet på de bedste, mest veleksponerede marker. Resultaterne taler for sig selv: Her laves, ligesom i Dogliani, decideret stor vin på Dolcettoen. Borgattas udgave er blandt de allerbedste, vi har smagt - dyb, kompleks vin med lang eftersmag og endnu nogle års fremtid foran sig trods de allerede næsten 6 års lagring. 

Vi har lavet en Borgattakasse med 3 flasker hver af deres Dolcetto og Barbera til 995,- for 6 fl. (normalpris 1.170),-. Køb vinene her!

 

 

Fra Boca i Alto Piemonte har Le Piane sendt nye årgange af Bianko 2020, Maggiorina 2020, Mimmo 2018, Piane 2018, Boca 2017 og den lille bitte og yderst sjældne dessertvin (passito) på ren Erbaluce kaldet for "PI". Vi har lavet to Le Piane-kasser: Den Store Kasse med én flaske af hver (i alt 6 flasker), der dykker ned i bredden af Le Pianes produktion til 1.750,- (normalpris 1.945,-), samt Basis Kassen med 2 fl. Bianko 2020, 2 fl. Maggiorina 2020 og 2 fl. Mimmo 2018 til 975,- (normalpris 1.120,-), der viser hvor højt Le Pianes entry level niveau ligger. Så højt at der er to flasker af hver vin i kassen! Find begge kasser her!

 

De næste par uger får vi vine hjem fra Bosco Falconeria (Catarrato 2020, Falco Peregrino 2020 & Nero d'Avola 2018), fra Gulfi (Valcanzjria 2020, Cerasuolo di Vittoria 2020 & NerojBleo 2019), fra Matic Wines (Mea Sipon Petnat, Mea Rosé Petnat, Mea Amfora Riesling Petnat, samt hans lette, macererede vine på Pinot Gris, Sauvignon Blanc & Kerner) og mange flere. Vi holder jer opdateret på Instagram, Facebook, i butikken & baren, samt i vores webshop. 

 

Vinsmagninger

Jo, du læste rigtigt. I flertal! De næste to måneder sætter vi nemlig to forskellige smagninger op (og en tredje er på vej), som du kan læse mere om herunder. Billetterne for begge smagninger er sat til salg, og det er som altid først til mølle.

 

Sangiovese-smagning

Mandag d. 25. april kl. 19:30 dykker vi, i selskab med vores italienske sommelier, Jacopo Tani, ned i hans (og vores) store passion, druesorten Sangiovese. Enten hvor den spiller første violin eller er i selskab med både en anden violin, bratsch og/eller cello. Med andre ord, Sangiovese blandet med fx. Montepulciano, Ciliegiolo og Sagrantino. Flere af vinene (og Jacopo) kommer fra Toscana, som fx  klassikerne Brunello, Chianti Classico og Vino Nobile di Montepulciano, men smagningen byder også på vine fra regionerne Emilia-Romagna, Umbrien, Lazio og Marche. Smagningen vil demonstrere Sangioveses evne til at afspejle vidt forskellige terroirer - en evne den deler med nogle af de mest betydningsfulde druesorter, som fx Nebbiolo og Pinot Noir. 

Smagningen koster 299,- pr. snude og billetter købes her! Bemærk at smagningen vil foregå på engelsk. 

 

Vinsmagning for begyndere

Den populære, tilbagevendende smagning, hvor du udover at smage en stribe forskellige vine i forskellige farver, fra forskellige lande og terroirer, på forskellige druesorter og på forskellige fremstillingsmetoder, får lært om smageteknik og om hvordan du sætter ord på det du smager. Vi lover ikke, du bliver ekspert, men vi kan bringe lidt af vinsnobberiet ned på jorden, skille skidt fra kanel, og give dig nogle gode og nemme værktøjer til at få meget mere ud af dine vine fremover.

Smagningen finder sted mandag d. 23. maj 19:30, koster 285,- pr. snude og billetterne finder du her! 

 

Smagekasser

Foruden ovenstående smagekasser fra Borgatta og Le Piane, har vi trawlet vores sortiment igennem for at sammensætte en række smagekasser med forskellige temaer, alt efter smag og behag. 

Orange-kassen

- her finder du orange vine fra den lettere ende af skalaen til den mere komplekse og kraftfulde, hvor både stor frugt og mineralitet gør sig gældende. Udover 8millennium fra Georgien, som er orangevinens moderland, har vi taget vores samtids epicenter for orangevin med, nemlig Friuli, i form af Zidarichs Vitovska 2018. Udover fem tørre vine indeholder kassen Bosco Falconerias halvsøde orange på 100% Catarratto, der med 6 måneders maceration indeholder ca. 30 g. retssukker pr. liter.

1.145,- pr. kasse (normalpris 1.299,-) Købes her!

 

Vulkan Kassen

- indeholder et udpluk af vores vulkanske vine, hvor Etna, der stadig skyder aske og lava op fra tid til anden, er den eneste aktive vulkan i dette line-up. Hele tre stammer fra Alto Piemonte, hvor Boca (Le Piane), Bramaterra (Cascina Cottignano) og Gattinara (Anzivino) alle har den vulkanske stenart, Porfyr, der med sine gule og rødlige farvenuancer sætter sit særlige præg på markerne. Kassens eneste hvide fra Muzsla i Južnoslovenská (Bott Frigyes) i den sydvestlige del af Slovakiet er dyrket på gammel vulkansk lerjord, der er rig på limsten og mineraler, hvilket også er den omtrent samme type, der findes i kassens sidste vin, nemlig Boccellas Taurasi fra 2011.

1.265,- pr. kasse (normalpris 1.439,-). Købes her!

 

Pinot Noir Kassen

-  én druesort og fire unikke producenter fra fire forskellige lande! Fra klassiske Bourgogne og brødrene Chapuis' Côte de Nuits Village 2016, over Osvaldo Barberis' Langhe Pinot Nero 2016 i Piemonte, Burja Estates Noir 2018 fra Vipava-dalen i Slovenien til Tibor Melecskys Pinot Noir 2019 fra Strekov i Južnoslovenská. En drikkeklar og kærkommen kasse til forårets og sommerens komme. 

950,- pr. kasse (normalpris 1.094,-). 

Find den, og alle de andre kasser, her!

Med venlig hilsen
Terroiristen

Terroiristen  •  Jægersborggade 52  •  Kbh.N.  •  Tlf.: 36906040  •  info@terroiristen.dk