Kære med-Terroirist. Så er der nyt fra din favorit vinbutik og -bar. Julen, og hvad du skal drikke netop den dag, gemmer vi til næste nyhedsbrev. Du kan i stedet for læse om og stifte bekendtskab med vores nye producent fra Spanien (Vamos til webshoppen!) og om vores kommende musikalske arrangementer og åbningstider hen over julen.
Skål og god fornøjelse. Bodega Clan Del Vino
Irene og Fernando er navnene på de to energiske og dygtige unge mennesker, der står bag vores nye producent Bodega Clan Del Vino fra Segovia i Castilla y León. Det er en producent, vi har fulgt over et par år til smagninger i Barcelona og senest i København, og som vi er stolte af at kunne præsentere i Danmark!
I 2018 overtog de Irenes onkels lille vingård nær den lille by Cuéllar. Her holder de druefanen højt, og arbejder udelukkende med områdets gamle og historiske sorter, som Verdejo, Tempranillo og den yderst sjældne Pirulés. Alt sammen fra bush vines, der er mellem 40-150 (+) år gamle! Ved overtagelsen fik de også alt udstyr med fra manuel presse over fade til selve kælderen, hvor onklen i mange år har lavet vin.
Hos Clan Del Vino arbejdes der efter biodynamiske principper og Irene og Fernando følger således fx månefaserne i mark og kælder. Alt mark- og kælderarbejde foregår manuelt, og der tilsættes ingen svovl til vinene, der filtreres eller klares heller ikke. Gæringen foregår selvsagt spontant. Resultatet er, på trods af denne hands off filosofi, præcise, typiske og udtryksfulde vine med dybde, struktur og en indbydende balance.
(klik på billedet for at komme til webshoppen) Lige nu kan du få deres Intro-kasse med en flaske af hver vin til 699,- Du sparer 15%.
Ingen jul uden jazz.
Torsdag d. 19. december kl. 20:00 vender vores traditionsrige julejazz tilbage med Claus Waidtløw på saxofon, Jeppe Skovbakke på kontrabas og vores egen Terkel Nørgaard på trommer. De vil spille god jazz. Jazz, der swinger, og jazz der gør dig godt, så du er rustet til julen og nytårets komme. Om de rent faktisk spiller julemusik á la jazz vides dog på siddende bag ikke, men godt bliver det i al fald.
Swing forbi! Entréen er gratis, bordbestilling er en god idé. VinterJazz 2025Og som om det ikke var nok med Julejazz, har vi sørget for mere god jazz i den mørke tid i forbindelse med, at den årlige festival VinterJazz ruller over landet i februar måned.
Torsdag d. 6. februar kl. 20:00 kan Andreas Toftemark og Casper Christensen på henholdsvis tenorsaxofon og guitar opleves i baren. De har begge studeret i udlandet (NYC og Den Haag), og mødtes i København for godt en 4 år siden, hvor de fandt begejstringen ved hinandens spil. De har siden da spillet et hav af koncerter rundt omkring i landet. De har lovet os en aften fuld af ballader, god swing og bossa nova – det ser vi meget frem til!
En anden duo af ældre karakter kan høres torsdag d. 20. februar kl. 20:00. Her kan Simon Thorsen og Per Møllehøj opleves i baren. De har i mere end 20 år spillet sammen og mindst lige så længe været in high demand blandt diverse bandledere og spillesteder landet over. Meget poetisk fortæller Simon Thorsen om deres musik: ”Duoen lader tråde af tonerækker væve et fælles musikalsk landskab”. Det vil vi ligeledes glæde os til at opleve.
Husk at begge koncerter er gratis (ja, du læste rigtigt), køb derfor rigeligt i baren og ekstra i butikken, inden du skal hjem, og så anbefaler vi at booke bord. Der er som bekendt sparsom plads i baren.
Åbningstider hen over jul og nytårVi har åbent helt som vi plejer t.o.m. lørdag d. 21. december. Derefter ser det således ud:
Mandag d. 23. december kl. 11-18 Fredag d. 27. december kl. 12-00 Lørdag d. 28. december kl. 11-00 Mandag d. 30. december kl. 12-18 Tirsdag d. 31. december kl. 11-14
Første åbningsdag i det nye år bliver fredag d. 3. januar 2025 kl. 12:00.
Bestillinger i webshoppen til afhentning sker i ovenstående åbningstider, dog kan der opstå forsinkelser på forsendelser, hvis vinene ikke er på lager i butikken. Kontakt os gerne pr telefon i vores åbningstid, hvis der skulle være spørgsmål vedr. lagerbeholdning.
Med venlig hilsen
Terroiristen
|