Bodega Clan Del Vino
Historie
Egentlig var det Irenes onkel der startede vindyrkningen i familien i Segovia-området i Castilla y León, og da han stoppede tilbage i 2018 overtog Irene og hendes partner, Fernando, markerne sammen med al vinifikationsudstyret, fade, manuelpresse og den lille kælder. Inden da havde Irene taget uddannelsen som ønolog og efterfølgende arbejdet for andre vinhuse i Ribera del Duero og i Chile. Fernando havde hjulpet Irenes onkel i flere år under høsten – muligheder lå dermed lige for at det unge par skulle videreføre området, regionens og onklens traditionsrige druesorter videre.
Terroir
Bodega Clan del Vino ligger i Valtiendas i Segovia-området i stolte Castilla y León med få meter til området Ribera del Duero. De fleste af deres stokke vokser i Valtiendas på nær den lille mark, der giver Verdejo-druer til vinen La Reina Del Fango, som ligger i Toro, hvor de 40 år gamle Verdejo-stokke vokser i sandet muldjord. Der arbejdes også med den utrolig sjældne Pirulès til vinen La Reina del Mambo - en næsten uddød lokal sort for området. Her har de en lille mark med 70 år gamle stokke, der vokser i lerjord dækket af små sten. Til vinen Trajin bruges husets stolthed – Verdejo-druer fra over 150 år gamle stokke, med andre ord – pre-phylloxera, der vokser i sandet jord omgivet af fyrre- og frugttræer.
Deres røde Zángano bruges Tempranillo, der har ideelle klimatiske forhold i områdets sandede muldjord dækket med småsten.
Markarbejde
Al arbejde foregår manuelt i markerne, hvor Irene og Fernando arbejder efter biodynamiske principper og følger bestemte tidspunktet, der er i harmoni med månefaserne. Alle stokke på deres respektive marker vokser som bush vines, hvor alderen er mellem 40-150 år (+) gamle.
Kælderarbejde
I kælderen bruges stadig Irenes onkels gamle manuelle presse og hans gamle amerikanske fade. For La Reina Del Fango har vinen 24 timers pre-maceration før vinen presses og gæres. Herefter ligger den i 6 mån. i gammel eg, de benytter sig af battonage og vinen ligger sur lie i det 6 mån. Herefter kommes vinen på ståltank i et par måneder for naturlig bundfældelse og derefter flaskes vinen. Sammen metode gælder for La Reina del Mambo, bortset fra at vinen har 12 timers pre-maceration før gæring.
For topvinen Trajin afstilkes druerne, der efterfølgende presses og gærer i gammel eg, hvor den bliver på gæren indtil den aftappes direkte fra tønden.
Zángano bliver ligeledes afstilket og gærer i ståltank og lagrer derefter på 500 l. gammel fransk eg, hvor den også gennemgår malolaktisk gæring. Den lagres i alt 1 år sur lie før flaskning.
Vinene laves uden tilsætning af gær eller svovl, og uden filtrering eller klaring.
Vinene
De 4 hjemkomne vine fra Clan del Vino er rene og druetypiske. De afspejler området og dets jordbund, vind, regn og sol, og oven i det får vi fornøjelsen af at nyde vine, hvis druer kommer fra relativ gamle til meget gamle stokke. Derudover har vi Irene og Fernandos aftryk på vinene, hvor de de sidste par år har forfinet deres udtryk, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den renhed, som vinene har.
Links
https://clandelvino.es/