Terre di Sarizzola

 

 

Historie

Vingården Terre di Sarizzola har en lang familiehistorie, idet dens grundlægger, Pietro Penacca, siden midten af det 19. århundrede begyndte at dyrke druer og fremstille vin i byen Sarizzola, beliggende i Ossona-dalen. Dengang var vinene til eget forbrug og blev delt med venner og bekendte. Det var først efter Første Verdenskrig, at Pietros søn, Secondo, udvidede familievingården og begyndte at producere vin, som oftest blev solgt i Milano og Genova. Secondo anses som den sande grundlægger af huset ud fra et kommercielt perspektiv.

I 1970’erne trådte Franco, søn af Secondo, ind i virksomheden og skabte Terre di Sarizzola, som vi kender det i dag - med stort fokus på markerne, kælderen og produktionen af unikke terroir-drevne vine. Familiens "søn", Mattia, der igennem sin barndom tilbragte sin tid i husets marker og kælder, blev ansat i 2008 for både at skabe vinene og husets klassiske piemontesiske charcuteri. 

Terroir

Terre di Sarizzola ligger i Tortona-området i Colli Tortonesi i det sydøstlige Piemonte, ganske tæt på grænsen til Lombardiet og Ligurien.

Ejendommen omfatter 100 hektar, hvoraf 20 er dækket af skov. De resterende arealer er beplantet med vinmarker og andre afgrøder som korn og foderplanter til gårdens anden styrke – nemlig charcuteri fremstillet af egne grise.

Markarbejde

Alt dyrkes økologisk (vingården er certificeret), med stor respekt for både markerne og den omkringliggende natur.

Kælderarbejde

For de hvide vine arbejdes der med ståltanke, både til gæring og lagring. Lagringstiden varierer afhængigt af den enkelte vin, før den flaskes og får yderligere tid på flaske inden frigivelse. Under lagringen anvendes også den fine bundfældede gær (lees), hvilket tilfører ekstra smag og kompleksitet.

Vinene

Vinene fremstår rene, komplekse og meget vellavede, med stor fokus på de enkelte druers karakteristika og terroirets indflydelse.

Links

Producentens hjemmeside

Produkter fra Terre di Sarizzola

  • Introkasse
  • Mandorli '23
  • Derthona '21
  • Piccolo '24
  • Terre Bianche '23