Jörg Bretz

Baggrund

Jörg Bretz har trådt sine barnesko i Tyskland både helt bogstaveligt og i vinøs forstand. Men han har som voksen valgt at slå sig ned i Østrig med marker i Burgenland. 

Markarbejde

Jörg arbejder i markerne uden kemisk sprøjtning og kunstgødning, altså de facto økologisk men uden certifikat. Mange af stokkene har en betydelig alder op til 50+ år. 

Kælderarbejde

Jörg søger vine med kompleksitet og terroir-præg. Han mener samtidig, at det er hans opgave at præsentere køberen for en "færdig" komplet vin, som er fuldt udfoldet og viser sig fra sin bedste side, allerede når den sendes på markedet. Dermed påtager han sig et ofte stort ansvar for længere tids lagring i kældrene - heldigvis uden at priserne af den årsag sættes urimeligt højt. En sjælden tilgang i dag, hvor mange producenter af økonomiske årsager er pressede til at sende unge vine på markedet allerede foråret efter høsten. 
Vinene lagres fortrinsvis på plexiglastanke og gamle egefade for at udvikle vinen før aftapning på flaske hvilket ofte først sker efter adskillige års fadlagring. 

Vinen er klar og sættes til salg, når Jörg er tilfreds - det tager den tid, der skal til. 

Links

WEB!

Produkter fra Jörg Bretz

  • Weisser Berg '15
  • Geyer '15
  • Vinum Naturalis '11
  • Brut Nature '18
  • Spitzerberg '15