St. Donat

Historie:
Kovács-familien grundlage vineriet i 1994, men det stærke forhold til vindyrkning og vinfremstilling går meget længere tilbage. Faderens side af familien har været forbundet med Csopak området i næsten tohundrede år, mens moderens side er forbundet med Káli-området. Begge dele af familien har derfor stærke kærligheds bånd til både naturen og vindyrkningen såvel som traditionen for vinfremstilling. I dag er sønnen Tamás Kovács der repræsenterer den nye generation af familien, som driver vingården ved en af de smukkeste placeringer i Csopak.

Da vineriet blev etableret i 1994, rådede de kun over 3 hektar vinmarkere og grundet vinstokkenes unge alder, blev der kun ca. produceret 8-10 tusind flasker om året, i de første mange år. Men fra 2006 blev vineriets kældersystem udviddet og herefter voksede vineriet næsten med 1 hektar om året. Indtil de ramte de aktuelle 16 hektar, som de råder over i dag.
Ved vokseværket, begyndte St. Donat også at opdele deres marker i et terroir-klassifikations system, som hurtigt gav dem en lokal anerkendelse – og deres vine blev hurtigt eftertragtede og dukkede op på nogle af de bedste restauranter og vinbarer i Ungarn, samt udenlandske forhandlere.

Vingården og ejendommen blev opkaldt St. Donat efter skytshelgenen for vinmarkerne i Csopak.
I 2016 fik vinproducenter i området skabt ”Codex of Csopak”, et varemærkebeskyttelsessystem udviklet til produktion af højkvalitets vin i Csopak. Heraf var Tamás Kovács en af initiativtagerne og administratoren af systemet.
Udover markerne i  Csopak blev ejendommen beriget med nye marker i Paloznak og Tihany.
Så udover deres marker i Csopak  og deres Codex udvalgte enkeltsmarks vine blev de første MÁRGA- og MAGMA-vine (fra vulkansk terroir) lavet af St. Donat fra årgangen 2013.
St Donats vækst krævede endnu engang mere plads, og hertil kom også en ny i kælder i i Szentbékkálla, på Fekete-hegys skråninger. Samme år begyndte huset at øko certificere deres marker.

Terroir:
Balaton søen spiller også en afgørende rolle for at moderere klimaet i det vestlige Ungarn. Det er i høj grad på grund af tilstedeværelsen af søen (såvel som Neusiedl-søen eller Neusiedlersee), at vindyrkning af høj kvalitet er mulig her. Uden den modererende indflydelse fra disse to vandområder ville klimaet være mere kontinentalt med skyhøje sommertemperaturer og meget kolde vintre. Der er derfor mulighed for en længere vækstsæson, med højere kvalitet som følge.
Terroiret består dels af vulkanske sten og dels af kalksten og rød jord, der indeholder jernoxid, især nord for Balatonsøen. Den sydlige del er domineret af lerholdigt sand og løss jord.
 Den vulkanske jord kombineret med det mildere klima producerer fyldige hvide med betydelig syrefriskhed og høj mineralitet. Samt elegante røde, med høj frugtintensitet, stor fenolisk modning og frisk frugtsyre.  

Markarbejde/ Kælderarbejde:
”I de senere år har vi været meget opmærksomme på at dyrke vores arealer med tilstrækkelig følsomhed. I dag dyrker vi økologisk på hele godset og laver vine med lav intervention. Vores vinfremstillingsproces starter med en kort macerations-tid for de hvide og en åben kargæring for de røde med en blid ekstraktion.  Efter en lang lagring sur-lie lagring aftappes vores vine ved hjælp af tyngdekraften uden filtrering, for at bevare det meste af det, naturen har givet os.”
Tamás Kovács / Ejer & Vinmager

Vinene:
Csopak er inkarnationen af et verdensklasse-terroir ved foden af den lavbundede Balatonsø, som byder på stor diversitet i jordbund, klima og tidløs vinavl, som tilsammen skaber unikke vine på de autentiske, stedbundne druer: olaszrizling, furmint og kékfrankos.  Naturlig gær, langsom vinfremstilling og tålmodig flaskelagring er alle nøgleelementer i St. Donats og vinmager Tamás Kovács kræsne sortiment som regnes for værende blandt nogle af Ungarns bedste vine.

Link:
https://stdonat.hu/en/




Produkter fra St. Donat

  • St. Donat Introkasse
  • Szent Donát '22
  • Slikker '23
  • Márga '23
  • St. Donát '18
  • Magma '22
  • Tufa '22