Kære med-Terroirist.

 

Intro

Vi holder fast i sommeren. Lidt endnu. Nok er det køligere, og der er lidt blæst og regn, men det er for tidligt at kapitulere til efterårssæsonen og dens nok så skønne vine. Der bliver rigeligt med tid til den slags.

Du kan derfor i dette nyhedsbrev læse om Domaine de la Grosse Pierres sejrsgang i Decanter, om nyheder fra både Monte Dall’Ora (Veneto) og TerraQuilia (Emilia-Romagna) samt om vores kommende mandagssmagning d. 24. august, hvor Bourgogne, Beaujolais og Jura står på programmet.

Husk, at vores nyhedsbrev nydes særdeles godt i selskab med et glas vin. Måske en fra Beaujolais.

Skål og god fornøjelse.

 

A complete bargain!

Vores hus i Beaujolais, Domaine de la Grosse Pierre, ejet og drevet af Pauline Passot, har netop fået 94 point i Decanter for deres Chiroubles Aux Craz 2024. Vinen stammer fra deres højest beliggende og ældste mark, med en beliggenhed i 420 meters højde og over 70 år gamle vinstokke, i de smukke og maleriske omgivelser i Chiroubles’ kuperede terræn.

Natasha Hughes’ (Decanter) artikel og test af flere vine fra Chiroubles giver førstepladsen til Aux Craz 2024 foran prominente producenter som Jules Métras og Domaine des Marrans og skriver:

"From vines grown in the domaine's highest-elevation vineyard, this is Chiroubles in a nutshell. Tense and nervy, with a bloody, ferrous minerality and notes of peony, wild strawberry and woody herbs. Amazing depth and length. A complete bargain".

Så! Vil du også gøre et kup? Så kan du lige nu købe Domaine de la Grosse Pierres Chiroubles Auz Craz 2024 til kun 209,-/fl. ved køb af 6 fl.

Køb den her!

(normalprisen er 235,-/fl.).

Men skynd dig, for mængderne er stærkt begrænsede.
Bemærk: kun 6 fl. pr. kunde

 

Nyt nyt nyt

Monte Dall’Ora

Alessandra og Carlo arbejder i San Pietro in Cariano, nordvest for Verona i Valpolicella, med en traditionel og fuldstændigt naturlig tilgangsvinkel til dyrkning og vinifikation – økologisk og biodynamisk certificeret. Et klassisk familieforetagende, hvor familien bor på gården og lever i harmoni med naturen dér mens man producerer og sælger gårdens produkter.

Deres vine, som vi har haft fornøjelsen af at importere i snart 20 år, bliver ved med at begejstre os, for man skal lede længe efter et så traditionelt og personligt udtryk i området. Vinene er levende med et tydeligt mineralsk aftryk af den gamle havbunds kalkholdige fossiler, som man finder blot en meter nede i jordbunden.

Netop hjemkommet er flg.:
Vino da Sete Bianco Frizzante, Camporenzo 2022, Ripasso Sausto 2023 og Amarone Stropa 2016.

Du finder alle vinene her.

 

TerraQuilia

Vinene fra TerraQuilia i Guiglia, Emilia-Romagna, har gennem mange år fascineret mange, bl.a. deres to hvide mousserende vine, Terrebianche og Brut Nature, der begge laves med én gæring (her kaldet ancestrale, pendanten til den franske pétillant naturel) og efterfølgende lang flaskegæring på restgæren. Vinene er dybt mineralske, hvilket ikke er så underligt – jorden er rig på kalksten og ler, der både giver god dræning og fremmer vinens mineralitet.

Deres frizzante, Terrebianche 2021, og de to Spumante, Brut Nature 2020 og Luna XIII Brut Nature 2018, er tilbage på hylderne efter et lille fravær. Læg i øvrigt mærke til Luna XIII fra 2018, der har ligget med den fine restgær indtil januar 2025, hvor den blev degorgeret. En vin i topklasse fra en skøn årgang!

Find vinene her!

 

Smagning

Mandagssmagning d. 24. august kl. 19
Tema: Frankrig og de tre områder: Bourgogne, Beaujolais og Jura.

Der er stadig enkelte billetter tilbage til vores smagning, skal du også med?

Bourgogne, Beaujolais og Jura ligger side om side i det østlige Frankrig. Fra Bourgognes verdenskendte marker og ikoniske producenter over Beaujolais' granitholdige skråninger til Juras kalkrige landskab og kompromisløse vinmagere – tre regioner med hver deres dominerende druesorter, historie, traditioner og udtryk.
På denne smagning dykker vi ned i, hvad der gør netop disse områder til nogle af de mest spændende i Frankrig netop nu. Vi smager seks vine, der viser områdernes klassiske druesorter som Pinot Noir, Chardonnay, Savagnin og Gamay. Undervejs ser vi nærmere på, hvordan klima, jordbund og vinifikation skaber vidt forskellige vine, selv når regionerne ligger blot få timers kørsel fra hinanden.

Smagningen er både for dig, der gerne vil forstå de franske klassikere bedre, og for dig, der er nysgerrig på nogle af de mindre kendte områder, som i disse år tiltrækker stor opmærksomhed blandt vinelskere verden over.

Terroiristens vineksperter guider dig gennem smagningen og deler ud af deres erfaring og begejstring, men deltagerne er mindst lige så vigtige. Vin opleves forskelligt fra person til person, og vi lægger vægt på dialog, nysgerrighed og fælles smagsoplevelser.

Smagningen koster 275 kr. og inkluderer seks vine samt surdejsbrød fra Meyers som akkompagnement. Efter smagningen vil der være mulighed for at købe vinene med hjem til favorable priser.

Køb din billet her!

Øvrige mandagssmagninger for resten af 2026 er allerede i kalenderen. Tjek listen her, og vent ikke for længe, da der allerede er rift om billetterne til flere af smagningerne. 

Tak, fordi du læste med. 

Med venlig hilsen
Terroiristen

Terroiristen  •  Jægersborggade 52  •  Kbh.N.  •  Tlf.: 36906040  •  info@terroiristen.dk