Cascina Cottignano

Cascina Cottignano er med undertitlen Colombera og Garella et joint venture imellem familien Colombera og Cristiano Garella. Førstnævnte ejer i alt 10 hektar gamle marker med op til 60-årige stokke i Bramaterra i Nordpiemonte, mens sidstnævnte er en gudbenådet vinmager, som i dag har skilt sig ud som den måske mest komplette fortolker af Nordpiemontes variende terroir. Grunden blev lagt, mens han var vinmager og direktør for den daglige drift af navnkundige Sella, hvor han stod for en stribe af gårdens tre-glas vindende vine igennem en årrække. Nu på egne ben og med friere hænder, fremstiller han vine både for dette, hans eget projekt, og for flere andre vingårde i Nordpiemonte.

Terroir

Nordpiemonte er ikke et, uniformt terroir, men er netop kendetegnet ved sin mange små områder med hvert sit sæt af karakteristika. Cottignano har marker i Bramaterras vulkanske porfyr-jordbund men også en nyanskaffet mark i Lessonas kalholdige sandede jordbund af marin oprindelse.

Alperne tårner sig op over markerne - Monte Rosa er nærmeste nabo. Dette naboskab sætter sit tydelige præg på klima-forholdene.

Vindyrkningspraksis

Markene dyrkes i henhold til Vini Veri sammenslutnignens filosofi om minimal intervention i marker og kældre. Der anvendes nebbiolo, vespolina og croatina - det sævanlige nordpiemontesiske mix af sorter, som supplerer hinanden så fint.

Vinifikation

Der arbejdes med naturgæring og naturlig malolaktisk gæring på cementtanke og efterfølgende lagring på gamle barriques. Lange macerationer, ofte ca. 4 uger og lav svovlning sammen med naturlig bundfældelse frem for filtrering er nogle af midlerne til fremstilling af naturlig vin med stort terroir-aftryk.

Vinene

De ord der først falder en ind, når man smager vinene fra Cottignano er elegance, mineralitet, finkornet tanninstruktur, friskhed og en tydelig forbindelse til terroiret i Lessona og Bramaterra.

Links

http://italienska-viner.blogspot.dk/2015/08/bramaterra-cascina-cottignano-2011.html

http://www.winespectator.com/blogs/show/id/51358