15. december 2016, 18:30
Tidligere i år startede vi et samarbejde med champagneimportøren Jesper Laumand, der arbejder med den samme indstilling som vi: autentiske og umanipulerede vine frem for alt!
Derfor skal I kære med-Terroirister også have en mulighed udover det sædvanlige for at smage hvad Jesper importerer. OG da det snart er nytår skader det jo ikke at finde ud af hvilke bobler der er bedst at drikke når klokken slår 12.
Jesper Laumand importerer sine vine gennem firmaet Champagne Instituttet, og fortæller om baggrunden for sin import og sine generelle tanker om Champagne:
“Fælles for alle vores champagner er fokus er på høj kvalitet for pengene og champagner fra familiedrevne huse, der producerer uden kemikalier og tilsætningsstoffer, og fokus er på et autentisk produkt igennem grundigt håndværk.
Champagne har i mange år været forbundet med de store kendte brands, der poster millioner i markedsføring og binder sig op på fest og glamour. I takt med den generelle udvikling på den gastronomiske scene, hvor fokus er på kvalitet, oprindelse og godt håndværk, ser vi også at indenfor champagne er der sket en stor udvikling. Både forbrugerne og restauranterne ønsker i stigende grad champagner, hvor oprindelsen (terroir) og historien spiller en rolle i det færdige produkt. Samtidig efterspørges ærlige champagner uden tilsætningsstoffer, hvor fokus er på godt håndværk og kvalitet fremfor branding og masseproduktion. Og ud fra denne filosofi driver vi Champagne Instituttet, der udover salg til restauranter og virksomheder også sælger til private gennem vores webshop”.
Temaerne til dette WJ-arrangementet ser således ud, vi glæder os mildest talt utroligt meget:
- De 3 druer: Vi starter med at smage de 3 champagnedruer hver for sig, allesammen fra den super anderkendte og hypede producent, Champagne Dosnon fra det sydlige Champagne. Vi kommer ligeledes til at smage både brut nature, extra brut og brut, for at smage forskellig anvendelse af dosage. (Recolte Noir Zero, Recolte Blanche, Rosé Zero)
Smagesæt: 195,-
Dosnon Recolte Noir Zero (95,-/gl.)
Dosnon Recolte Blanche (115,-/gl.)
Dosnon Recolte Rose Zero (115,-/gl.)
- Grand Cru vs Det nye Champagne: Vi smager her både et par Grand Cru champagner samt en champagne fra et ikke klassificeret område og snakker lidt om hvad den klassiske klassificering kan bruges til. Yderligere stifter vi her bekendskab med rose champagne. (Dosnon Recolte Rose Zero, Maillart Rose og Andre Roger Nature)
Smagesæt: 215,-
Andre Roger Extra Brut Nature (105,-/gl.)
Nicolas Maillart Brut Rose (115,-/gl.)
Nicolas Maillart Les Chaillots Gillis 2004 (140,-/gl.)
- Store champagner i store glas: Her skal vi stifte bekendskab med 3 komplekse champagner, lavet på det bedste druemateriale og med lange liggetider i kælderen. Vi kommer til at smage både vintage champagne og solera style, og alle tre vil blive serveret i Pinot Glas for at fremhæve kompleksiteten og det fulde potentiale for disse store champagner. (Trio S, Maillart 2004, Dosnon Aliae)
Smagesæt: 240,-
Dosnon Alliae (140,-/gl.)
Dosnon Cuvée Ephemere (125,-/gl.)
Dehours Trio S (135,-/gl.)
Vel mødt!
PS. Husk at Terroiristen (butikken) holder ekstraordinært åbent lørdag d. 31. dec. 11:00 - 14:00.