14. juni 2017, 17:00
Onsdagstema - Orange Onsdag - Orange fra Piemonte
Aftenens onsdagstema (onsdag 14. juni) byder på tre absolutte sjældenheder i form af tre vine lavet på tre forskellige indfødte piemontesiske grønne druesorter, der alle er lavet som orange vine.
Fra Fenocchio kommer Anima Arancio (Orange Soul), der er Fenocchios første orangevin. Han blev inspireret til at lave denne vin efter hans sidste besøg på Terroiristen i foråret 2016, hvilket der er kommet en ren Arneis ud af. Arneis var i 1980’erne en absolut sjælenhed og var nær forsvundet fra Piemontes vinmarker, ligeledes af sorten Timorasso i dag næsten forsvundet, selvom det er den mest komplette grønne sort, der for alvor vil kunne bringe Piemonte i spil som et område der i højere grad også beherske de hvide vine.
Vinen Derthona fra vores nye hus Tirelli er lavet på denne Timorasso, og samme hus laver også Munta’ på ren Cortese. Tirelli ligger i den østlige del af Piemonte, nord for Gavi området. De arbejder biodynamisk og helt naturligt i mark og kælder. Deres produktion er ekstrem lille, og vi har derfor kun fået en lille håndfuld flasker af Munta’ og Derthona…
Aftenens smagesæt - 165,-
Fenocchio, Arneis (90,-/gl.)
Tirelli, Munta´, Cortese (95,-/gl.)
Tirelli, Derthona, Timorasso (105,-/gl.)
Vel mødt!