Cascina Cappellano di Veglio

Historie

Cascina Cappellano i Diano d’Alba ved Grinzane Cavour grundlægges i 1931 med fokus på blandet landbrug og dyreavl. Først i løbet af 1950’erne begynder man at lære om vinfremstilling i samarbejde med kooperativerne og i 1972 frigiver Luigi Veglio de første flasker med egen etiket. Dengang stadig med Dolcetto som hovedfokus, senere med mere og mere fokus på Nebbiolo og på reducerede udbytter og generelt fokus på markarbejdets og de enkelte markers betydning for kvaliteten. Nu også med broderen Massimo som med-drivkraft. Fra 2012 begyndte arbejdet med omlægning til økologisk certificering og generelt fokus på bæredygtighed på gården. Baroloerne er for første gang certiceret økologiske fra aktuelle årgang 2018.

Markarbejdet

Ønsket om at fremstille rene, terroirdrevne vine ligger bag skiftet til økologisk dyrkning. Lave udbytter er tilsvarende drevet af et ønske om intense vine med koncentration. Fokus er på historiske marker med stort kvalitetspotentiale, som Raviole i Grinzane Cavour og Castagni i La Morra.

Kælderarbejdet

Produktionen er traditionel, der arbejdes således med ganske lange macerationer og spontangæring på ståltank, cappello sommerso (nedsænket hat), lagring på store, gamle fade og ganske moderat svovlning.

Terroir

Castagni i La Morra ligger ganske højt, ca. 370-455 m.o.h., og består af blødere jord med masser af fossiler og mergel, samt rødere jord, der til tider er belagt med kridt. For Raviole i Grinzane Cavour, der ligger ved ca. 220-265 m.o.h., består ligeledes af blødere jord med masser af fossiler og mergel. 

Foruden markerne Raviole og Castagni har de marker i Monforte d'Alba, Montaldo Roero og Roddino.

Producentens hjemmeside

Produkter fra Cascina Cappellano di Veglio

  • In'ter '22
  • Barolo Raviole 2019
  • Barolo Castagni '18
  • Barolo Castagni 2019
  • Barolo Raviole Riserva '16