Mandagssmagning: Jule- & Nytårsvine

14. december 2026, 19:00

Jule- & Nytårsvine

December er årets største måned for god mad – og god vin. Men hvilke vine passer egentlig bedst til julebordets mange smage, og hvad skal der i glasset, når nytåret skydes ind?

På denne smagning smager vi otte vine, der hver især har en oplagt plads ved årets festlige måltider. Vi kommer omkring både mousserende, hvide, røde og søde vine og taler om, hvordan syre, sødme, tannin og fylde spiller sammen med sæsonens måltider.

Vi ser samtidig på, hvorfor nogle vine fungerer bedre end andre til den klassiske danske julemad, og hvordan du kan vælge vin, der både løfter maden og imponerer gæsterne – uanset om budgettet er stort eller småt.

Smagningen er både for dig, der gerne vil finde årets sikre vinvalg, og for dig, der søger inspiration til nye kombinationer på jule- og nytårsbordet. Målet er, at du går hjem med masser af konkrete idéer og større selvtillid, næste gang der skal vælges vin til årets vigtigste middage.

Smagningen koster 295 kr. og inkluderer otte vine samt surdejsbrød fra Meyers. Efter smagningen vil der være mulighed for at købe vinene med hjem til favorable priser, så du er klar til både julemiddagen og nytårsaften.

KØB BILLET!

Skulle du være sulten før smagningen, kan du tilkøbe en madbillet, der gælder til en varm og velsmagende portion dagens ret (som udgangspunkt kødbaseret, men spørg gerne efter et vegetarisk alternativ), som vi serverer mellem kl. 17.45 og 18.30. Mon ikke også vi kan finde et dejligt glas vin til…