Mandagssmagning: Østeuropas vinøse hemmeligheder

4. maj 2026, 19:00

Østeuropas vinøse hemmeligeheder afdækkes den 4. maj kl. 19 - 21 på Terroiristen Vinbar.

De gamle østeuropæiske lande har for de flestes vedkommende skullet bruge et par årtier efter murens fald i 1989 på at vriste sig fri af den sovjetiske fortids dominans over deres vinproduktion. Vi er nu endelig ved at se flere og flere spektakulære producenter vise os, hvad de forskellige lande har at byde på i form af egne, indfødte druesorter, særegne terroirer og vinifikationsteknikker.

Smagningen tager deltagerne på en vinøs rejse til 6 forskellige østeuropæiske lande for at smage på en af landets banebrydende producenter. Vi besøger Bulgarien, Slovenien, Slovakiet, Serbien, Ungarn og Tjekkiet og skal smage på vine på udvalgte lokale druesorter, hvoraf eksempler kunne være Shiroka Melnik, Furmint, Harslevelü, Kadarka, Kekfrankos, Veltlinske Zelene, Olaszriesling, Szeremi Zöld m.fl.

Smagningen giver et indblik i disse landes vinøse historie og udvikling under påvirkning af så forskellige imperier som Romerriget, Det Østrig-Ungarske Kejserrige og Sovjetunionen frem til nutidens mere fragmenterede vinøse landskab dog med fælles historiske rødder.

Smagningen vil indføre deltagerne i nye hjørner af det righoldige vinøse smagsunivers.

Skulle du være sulten før smagningen, kan du tilkøbe en madbillet, der gælder til en varm og velsmagende portion dagens ret (som udgangspunkt kødbaseret, men spørg gerne efter et vegetarisk alternativ), som vi serverer mellem kl. 17.30 og 18.45. Mon ikke også vi kan finde et dejligt glas vin til…

KØB DIN BILLET HER!