Baldovar 923

En række sammenkomster i deres døtres klasse i en skole i Valencia bragte Nito og Pancho sammen, der hurtigt skulle opdage deres fælles passion for vin.
Pancho lavede allerede vin i Languedoc og havde en lang uddannelse fra bl.a. Frankrig bag sig, mens Nito drømte om, efter mange år som stærkt interesseret vinnyder, at lave sin egen, og i 2016 fandt de sammen om projektet Baldovar 923, der ganske simpelt gik ud på, at lave højkvalitets vin på de gamle indfødte sorter i samspil med terroiret og de klimatiske egenskaber, og alt sammen med minimum intervention.

Vest for Valencia, et godt stykke oppe i bjergene i området Serranía del Alto Turia, ligger en håndfuld små byer, bl.a. Baldovar, hvor et gammelt lille kooperativ i mange år havde ligget ødet hen og mindet de i alt i dag 39 indbyggere i byen om fordums tid. En kendte en der kendte en anden, der havde hørt om Nito og Pancho søgte efter et sted at lave vin, og sådan lykkedes det for duoen, der snart skulle udvides til en trio og siden hen en kvartet ved en omfattende restaurering, at få bragt liv i det gamle kooperativ fra 1958 og i den lille søvnige bjerglandsby.

I dag råder Baldovar 923, der ligger 923 meter over havets overflade, over 12 hk. fordelt på 24 forskellige plots af varierende størrelse, hvor der hovedsaglig dyrkes Merseguera, Macabeo, Mencia og Bobal. Markerne, hvis alder mellem 20 og 90 år gamle, ligger mellem 900-1.200 m.o.h. og er maritime aflejringer limsten og sandholdig jord, hvor der på flere af markerne findes østers og koral fossiler.

I kælderen vinificerer de enten hver enkel lille plot/parcel for sig eller et par stykker sammen, alt afhængig af årgangens udtryk, stokkenes alder, markens placering, duretype mv. Der bruges alt fra stål, amfora, brugte egetræsfade (tonneaux) og glasballoner til lagring, ingen filtrering, klaring og et minimum tilsætning af svovl ved flaskning.

Producentens hjemmeside

Produkter fra Baldovar 923

  • Terroirist-Kassen Nr. 4
  • Canada Paris
  • Rascana 2020
  • Arquela 2020
  • Cerro Negro
  • Berandia