Vino Loigi
Historie
De giver jorden en fremtid igennem biodynamikken, for kun sund jord kan frembringe rene og lækre vine. For vinbonden Vladimir og hans hustru, er dette et mantra, der kombinerer tradition og den moderne bæredygtighed af biodynamisk vinfremstilling til at frembringe det ypperste fra deres mini vineri i Morvia - den sydøstlige del af Tjekkiet. Med en årlig produktion på ca. 7.000 flasker fordelt på flere forskellige cuvéer skaber de et ærligt og rent udtryk fra deres 2,5 ha lille vineri, hvor terroirets afspejlning og ikke mindst kærligheden til sammenspillet med naturen står i højsædet.
Terroir
Begrebet terroir er et nøgleelement for Vladimir, fordi det afspejler den unikke kombination af jordbund, klima og geografiske forhold, som har en væsentlig indflydelse på druernes smag, aroma og egenskaber.
De to marker Pod Lesem og Skalky, hvor førstnævnte er delt i to små marker på 0,8 og 0,5 ha, begge plantet i 1987 bestående af Müller Thurgau, Riesling, Riesling Wlasský og Neuburguer. Den ene af markerne er siden hen blevet gradvist omplantet til Riesling suppleret med Pinot Blanc, Pinot Gris og Gewurtstraminer. Pod Lesem har en svag sydøstlig skråning og ligger 250-320 m.o.h., hvor undergrunden er palæozoisk grundfjeld. Jordbund består af sandet muldjord, granit, gnejs, kvarts, sand og ler.
Marken Skalky, der ligger i landsbyen Havraníky, er 1 ha stor beplantet med hovedsagelig med Gruner Veltliner, Chardonnay og Müller Thurgau, samt lidt Sauvignon Blanc og Riesling. Marken er plantet tilbage i 1997 og har en svag sydøstlig skråning, 276- 310 meter over havets overflade.
Undergrunden består af magmatiske bjergarter i Dyje-massivet, jorden er overvejende leret og sandet.
Markarbejde
Deres vinmarker er et økosystem, der er synkroniseret med naturlige kredsløb og genoplivet af antroposofi og biodynamiske principper. Uden syntetiske kemikalier støtter de biodiversiteten og bruger gammel visdom. Druerne dyrkes med kærlighed og afspejler terroiret, og hver vin fortæller en historie om kærlighed til naturen.
Kælderarbejde
Der bruges traditionelle metoder såsom afstilkning i hånden, druerne trampes enten med fødderne og vinene presses med en gammel manuel håndpresse. Vinene gæres og lagres i eg på mellem 228 til 600 liter eller i 50 liters glasdemijohns.
Ved flaskning bruges enten meget lidt eller ingen svovl.
Links
https://loigi.cz/