4. maj 2019, 15:00
Christian Frank og Deniss Pashkevich fra henholdsvis Danmark og Letland har udgivet i alt 3 album og har et fjerde på vej til efteråret. Den seneste udgivelse fra sept. 2016 CD “Yours Faithfully” modtog prisen som "årets Jazz og Blues album" i Letland.
Duoen har siden 2010 givet koncerter på en lang række klubber og festivaler i Baltikum og i Danmark. Det absolut mindste, men også hyggeligste sted, er helt sikkert her på Terroiristen. Her vender de tilbage til mindst en gang om året og det er der en særlig grund til. Stemningen, publikum, de uhørt gode vine og den lækre mad - altsammen spiller ind og er med til at skabe den unikke koncertstemning, som hver gang venter de besøgende og de to musikere.
Deres musik er bygget op omkring Deniss Pashkevich´ lyriske udtryk hvor han blidt fører publikum gennem de gennemkomponerede melodier og improvisatoriske passager. Dertil bidrager guitaristen Christian Frank med et uselvisk tæppe af harmonier og basgange, der er med til at skabe luft og ro i musikken.
Vi glæder os til endnu en smuk musikalsk oplevelse i selskab med Christian & Deniss.
Fri entré.