19. oktober 2018, 16:00
Bladene falder, vinden er taget til, regnen er blevet en hyppigere gæst og den varme frakke, huen og halstørklædet er fundet frem på ny. Efteråret er kommet, som altid med regn og rusk, men også med sol og alle sine flotte farver på alskens træer og buske. Også i gastronomiens verden er der ved efterårets komme skønhed at spore, hvilket betyder, at en lille sagnomspunden, svært tilgængelig bandit er på alles læber, nemlig trøflen. Og helst mange af dem, og gerne sammen med vin lavet på Nebbiolo.
Hos os kan du fredag d. 19. og lørdag d. 20. oktober både få trøfler og Nebbiolo, både koldt og varmt, med Barolo & Barbaresco. Bum!
Vi kører to forskellige serveringer med et godt glas vin til, vælg mellem:
Coppa, bøffelmozzarella med frisk trøffel & Lano Barbaresco 2013 - 275,-
Svinekæber med frisk trøffel & Fenocchio Barolo 2013 - 325,-