WJ Ingvar Johansson - Friuli og Goriska Brda MASHUP

2. februar 2017, 18:30

 

Man skal ikke browse rundt længe på diverse vinsites, Instagram profiler og Facebook sider, før man støder på Ingvar Johansson og hans blog om vin ved navn “Billigt Vin - kan skada din hälsa”. Gennem flere år har han holdt fanen højt, både på nettet og i det svenske, for at man skal drikke ordentlig vin, og helt specielt inden for de vine der stammer fra Friuli i det nordøstlige Italien og Goriska Brda i det vestlige Slovenien. 

Gennem flere år har han smagt og skrevet mangt og meget om et utal af vine, men hovedfokus har været på nogle af de vine, han medbringer torsdag d. 2. februar på Terroiristen. Friuli og Goriska Brda ligger side om side, kun adskilt af en landegrænse mellem Italien og Slovenien, hvorfra der præsenteres en palette af druer og årgange, som er ganske betydelig (fra 1999 og frem til 2013.). Smag vine på Friulano, Schioppettino, Rebula, Malvasia, Sauvignon Blanc, Vitovska, Refosco og Merlot, druer der alle er meget repræsentative for de to områder.
Med Ingvar Johanssons store indsigt og viden om netop disse to områder bliver dette en yderst spændende og interessant aften, som vi ser meget frem til. Med introduktionssættet for dem der kort vil dyppe snablen og tre sæt opdelt i farver for dem der vil lidt/meget mere.

Intro-sæt – 3 smageglas for 195,-
I Clivi Galea 2000 (110,-/gl.)
Klinec Jakot 2011 (115,-/gl.)
Bressan Schioppettino 2011 (115,-/gl.)

Hvidt sæt – 3 smageglas for 195,-
I Clivi Galea 2000 110 (110,-/gl.)
Bressan - Carat 2012 (110,-/gl.)
Le Due Terre - 2010 Sacrisasso Bianco (125,-/gl.)

Orange sæt – 3 smageglas for 205,-
Simcic - Sauvignon Blanc Opoka 2013 (125,-/gl.)
Klinec - Jakot 2011 (115,-/gl.)
Zidarich Vitovska 2012 (115,-/gl.)

Rødt sæt – 3 smageglas for 245,-
Bressan – Schioppettino 2011 (115,-/gl.)
Le Due Terre 2010 Sacrisasso Rosso (125,-/gl.)
Gravner Rujno 1999 (175,-/gl.)

Vel mødt!