18. november 2016, 08:00
Åh, den søde juletid hvor børnene får slik og gaver, pakkekalendre og adventskalendre, og vi - de voksne - ser til med julelys i øjnene og glæder os over vores børns glæde. For julen er jo hjerternes fest, vi er ekstra gode ved vores kæreste og næreste og sådan skal det jo være. Men, skulle der ikke også være en lille god ting til os, de voksne? En ting, hvor vi bare én gang om ugen får skuldrene helt ned, lader roen sænke sig, og, selvom ugen har været lang og mørket synes uendeligt, nyde at der også er noget til os. For lige midt i juletravlheden gør det altid godt med et glas rød, eller måske to til at dulme julenerverne og komme helt ned i gear.
Derfor kan du, kære med-Terroirst, i år anskaffe dig “Terroiristens Adventskalender” bestående af fire gode flasker fra vores sortiment. Én til hver af de fire søndage, som du kan nyde i selskab med dem du har kær (dog kan det godt være at børnene her skal springe over!!).
Kalenderen består af følgende fire vine:
1. søndag i advent
Colombera & Garella, Coste della Sesia, 2013
Nebbiolo med et skvæt Vespolina fra Coste della Sesia i det nordlige Piemonte. Lavet af Giacomo Colombera og Cristiano Garella (sidstnævnte stod bag vinene vi tidligere har haft fra producenten Sella). Klassisk Nebbiolo både i duft og struktur, dog med den større friskhed og kølighed som Nordpiemontes Coste della Sesia, Bramaterra og Lessona kan frembringe.
2. søndag i advent
San Giovanni, Rosso Piceno, Leo Guelfus 2011
En klassisk blanding på Montepulciano og Sangiovese (70/30) fra Marche i det midt-østlige Italien. Intens aroma med noter af røde frugter, en meget fyldig og harmonisk vin med en god portion garvesyre. 18 måneder på store fade, så nogle år på flaske og så afsted!
3. søndag i advent
Valdibella, Acamante Perricone, 2014
Fra den vestlige del af Sicilien på ren Perricone. En tidligere glemt og næsten forsvundet druesort, der desværre sjældent ses. Vinen har en flot garvesyre og en genkendelig let krydret aroma, hvilket den får lov til at udvikle i løbet af de 12 måneder den ligger på fade.
4. søndag i advent
Trinchero, Terra Del Noce 2011
I det klassiske Piemontes Asti-distrikt, dyrkes Ezio Trincheros Barbera i området Agliano Terme, der er kendt for at være det bedste til netop dyrkning af denne drue. Med en flot, meget ivrig syre der giver vinen et meget saftigt og originalt udtryk. Rolf Madsen fra Berlingske gav i øvrigt vinen 5/6 stjerner d. 12. nov. og skrev bl.a. “Personlig og rå Barbera […] Oser af Piemonte-karakter”. Vi kunne ikke være mere enige.
Pakket i individuelle gaveæsker
Normalpris: 548,-
Adventstilbud: 475,-