31. oktober 2016, 10:00
Barbacarlo
Det er ikke hver dag vi starter et samarbejde med en vaskeægte legende, men en sjælden gang sker det at vinguderne holder hånden over os og det næsten utænkelige bliver en realitet. Legenden vi kan føje til samlingen, hvor bl.a. Paolo Bea har holdt til længe og Antonio Perrino er kommet til for et par år siden, er ingen ringere end Lino Maga fra Barbacarlo, der i en menneskealder har lavet vinene Barbacarlo og Vigna Montebuono.
Familien har i generationer lavet vin fra de samme marker siden 1886, der er placeret i Oltrepo Pavese, Lombardiet. I dag er det Lino i tæt samarbejde med sin søn Giuseppe, der laver vin på Croatina, Uva Rara og Ughetta fra de to marker Barbacarlo og Montebuono. Der er tale om vine med et langt liv, hvilket afspejler sig i de årgange vi har fået hjem.
Af Barbacarlo har vi fået følgende årgange: 1996, 2000 og 2002 hjem.
Alle årgange står til 365,-/fl. (ud af huset).
Af Montebuono har vi fået følgende årgange: 1996, 2000, 2004 og 2009 hjem, dog i små mængder!
1996 & 2000 står til 275,-/fl. (ud af huset).
2004 & 2009 står til 295,-/fl. (ud af huset).