Arneis fra Roero i en usædvanlig fortolkning som orangevin, fremstillet med 30 dages skindkontakt på ståltank, hvorefter 1 års lagring på et 1000 liters slavonsk egefad modner vinen, før den frigives.
Smagsnoter:
Dybt orange-gylden farve, helt klar skønt ufiltreret - naturlig bundfældelse og omstikning er metoden til sikring af en ren og brillant vin. Næse med lidt kondenserede gule stenfrugter, i munden fast garvesyre, fyldig med stramt fokuseret, tørret frugt. Udvikler sig yderligere ved lagring op til 5 år efter høståret.
En vin, der madmæssigt kræver modspil til garvesyren, fx med lyst kød og svampe.