På Poslettens bakkeudspring, nær lufthavnen i Milano var Gattinara i det 19. århundrede kendt for at lave endnu større Nebbiolo baserede vine end Barolo!
Derfor valgte Emanuele Anzivino i 1998 at renovere en vingård der, fast besluttet på at genoprette kvalitetsomdømmet i den ellers længe forsømte region.
Denne Gattinara er 100% Nebbiolo dyrket i gammel vulkansk jord.
Vinen lagres i min 4 år, hvoraf de første 2 år er på traditionelle store slavonske egetræsfade.
Den fremstår flot granatrød i farven, med et næsten orange skær.
I glasset er der massere af komplekse smagsnuancer og aromaer af tørrede frugter, krydderier og violer. En meget seriøs og struktureret vin, der dog stadig fremstår balanceret og harmonisk. En vin der altid inviterer til en ny slurk!
En helt ideel vin til braiseret og stegt kød, eller en god og kraftig svamperisotto med massere af krydderurter og parmesan!