Bott Frigyes Kékfrankos 2021

Vare nr.: R651-21

5 stjerner af Søren Frank i Berlingske 19. nov. 2023:

Mørk i glasset. Lækker næse med mørke hindbær og kirsebær, lakrids og tons af peber. På en gang saftig, frisk og tannisk i munden”.

Bott Frigyes Kekfrankos er fremstillet på den Ungarsk/Slovakiske variant af Blaufränkish, Kékfrankos. Her med metoder, som ligner dem, der anvendes ved fremstilling af gammeldags bourgogne, som vinen også har en del ligheder med: Gæring af delvist hele klaser på gamle træfade og lagring efterfølgende et lille års tid samme fade. Ingen anvendelse af svovl i processen tillader vinene at udvikle en livlighed og kompleksitet, som allerede fra start gør dem til interessante bekendtskaber, uden at det går ud over den betydelige lagringsværdighed.

Smagenoter:

Mørk, tæt, glansfuld rubinrød farve. Næse med intens bærfrugt (brombær, boysenbær) og yoghurt med et let krydret (peber bl.a.) indslag. I smage tydeligt syrefrisk, rank krop med tør, mørk bærfrugt og en lang dvælende eftersmag, hvor en vis garvesyre viser lagringspotentialet. Fremragende nu til mad med fedme, fx på gris eller vildsvin, hvor syren træder i karakter, alternativt kan den lagres yderligere 2-4 år for at tillade udvikling af fuld kompleksitet.

Detailinfo

Land:
Slovakiet
Region:
Južnoslovenská
Distrikt:
Muzsla
Type:
Rød
Druesorter:
Kékfrankos
Lagring:
10 mån. sur lie
Maceration:
Hamburger-metoden: 70% afstilkede druer, 30% hele klaser, åbne fade
Gæring:
Spontangæring
Certificering:
Økologisk
Svovl:
<25 mg/l.
Filtrering:
Ufiltreret