Cascina Cottignano

 

Historie

Cascina Cottignano er med undertitlen Colombera og Garella et joint venture imellem familien Colombera og Cristiano Garella. Førstnævnte ejer i dag i alt 10 hektar marker nogle af dem med op til 60-årige stokke i Bramaterra i Nordpiemonte, mens sidstnævnte er en gudbenådet vinmager, som i dag har skilt sig ud som den måske mest komplette fortolker af Nordpiemontes variende terroir. Grunden blev lagt, mens han var vinmager og direktør for den daglige drift af navnkundige Sella, hvor han stod for en stribe af gårdens tre-glas (Gambero Rossos indflydelsesrige vinguide) vindende vine igennem en årrække. Nu på egne ben og med friere hænder fremstiller han vine både for dette, delvist hans eget projekt, og for flere andre vingårde i Nordpiemonte.

Terroir

Nordpiemonte er ikke et, uniformt terroir, men er netop kendetegnet ved sin mange små områder med hvert sit sæt af karakteristika. Cottignano har marker i Bramaterras vulkanske porfyr-jordbund men også en nyanskaffet mark i Lessonas kalkholdige, fint sandede jordbund af marin oprindelse.

Alperne tårner sig op over markerne - Monte Rosa er nærmeste nabo. Dette naboskab sætter sit tydelige præg på klima-forholdene. Kombinationen af jordbundstyper med kalk og vulkanske stenarter og en modererende indflydelse fra Alperne giver unikke dyrkningsbetingelser. Potentialet er til stede for den rette vinmager at forløse!

Markarbejde

Markene dyrkes i henhold til Vini Veri sammenslutnignens filosofi om minimal intervention i marker og kældre. Der anvendes nebbiolo, vespolina og croatina - det sædvanlige nordpiemontesiske mix af sorter, som supplerer hinanden så fint.

Kælderarbejde

Der arbejdes med naturgæring og naturlig malolaktisk gæring på cementtanke og efterfølgende lagring på store fade (botti grandi) og enkelte gamle barriques. Lange macerationer, ofte ca. 4 uger og lav svovlning sammen med naturlig bundfældelse frem for filtrering er nogle af midlerne til fremstilling af naturlig vin med stort terroir-aftryk.

Vinene

De ord der først falder en ind, når man smager vinene fra Cottignano er stor floralitet med en underliggende note af røde bær i næsen med elegance, finesse, mineralitet, finkornet tanninstruktur, friskhed i smagen og dermed en tydelig forbindelse til terroiret i Lessona og Bramaterra.

Links

Producentens hjemmeside

http://italienska-viner.blogspot.dk/2015/08/bramaterra-cascina-cottignano-2011.html

http://www.winespectator.com/blogs/show/id/51358 

 

 

Produkter fra Cascina Cottignano

  • Bramaterra
  • Vispavola